Kommunerne og 51 fagforbund vil gå sammen om at skabe bedre plads til tusindvis af ledige i støttet beskæftigelse som fx folk på fleksjob, nyttejob eller seniorjob på kommunale arbejdspladser.

Det sker med dugfrisk rapport i hånden fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - SFI om inklusion af ledige på særlige vilkår på kommunale arbejdspladser, der bliver offentliggjort mandag, skriver Ugebrevet A4.

Rapporten beskriver, at hvis ledelsen fx glemmer at inddrage de faste medarbejdere i at inkludere de nye kolleger, bliver effekten negativ for alle parter. God inklusion kan forhindre, at de mange aktiverede ledige i den kommunale sektor bliver brugt som erstatning for fast arbejdskraft, påpeger seniorforsker hos SFI, Helle Holt.

Læs også:

Syge mister ret til ferie: Politikere løber fra løfter

- Man kan lave afgrænsninger, som bestemmer, hvilke opgaver de må udføre. Det handler om at sikre sig mod, at de ledige ikke overtager arbejde fra ordinært ansatte, siger Helle Holt.

Faste retningslinjer, inddragelse af lokale tillidsrepræsentanter, stop for udsigtsløse forløb og et klart mandat fra den kommunale ledelse er andre ingredienser, som skal sikre, at indsatsen både kommer den enkelte ledige og arbejdspladsen som helhed til gavn.

Det hilser man velkomment i fagforbundene.

- Hvis man i forvejen har fem fleksjobbere, tre i virksomhedspraktik og to i skånejob, mens man samtidig bliver bedt om at tage nogle flygtninge i IGU-forløb, så går det galt, hvis man ikke inddrager medarbejderne og tager deres bekymringer alvorligt. Det er desværre en problemstilling, vi har set gennem mange år, siger gruppeformand for Den Offentlige Gruppe hos 3F, Ellen Lykkegaard til Ugebrevet A4.

Fagforbund med mange lavtuddannede og ufaglærte medlemmer er blevet udsat for et særligt hårdt pres gennem en årrække, fordi de særlige ledige fortrænger faste medarbejdere på normale vilkår fra arbejdspladsen.

Læs også:

Syge Gunvor klagede over afslag på ferie - og fik ret: "Systemet er ubarmhjertigt"

- Hvis man føler, at ens job er i fare for at blive lagt om til en eller anden form for støttet beskæftigelse, så vil rummeligheden være mindre. Så lykkes inklusionen ikke. Det handler ikke om, at man ikke vil tage et ansvar. Men det handler derimod om, at man ikke længere kan tage det ansvar, fordi de ordinært ansatte bliver fortrængt, siger Mads Samsing, næstformand for KH Kommunal.

Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer 51 fagforbund og 650.000 danskere, er på baggrund af SFI's undersøgelse blevet enige med KL om en række fælles budskaber, der på sigt skal bane vejen for bedre inklusionsforløb i kommunerne.

- Jeg håber virkelig, at de positive erfaringer, som vi præsenterer, vil brede sig som ringe i vandet gennem hele den kommunale verden, siger lærerformand og formand for Forhandlingsfællesskabet, Anders Bondo Christensen.

Læs også:

Kim Bildsøe efter jobskifte: Det har været voldsomt

Kommunernes Landsforening tror, at man samlet set kan spare penge ved at tage godt imod de skæve ledige.

- Samfundsøkonomisk betyder det naturligvis meget, at vi får inkluderet så mange som muligt. Men jeg synes også, at den øgede livskvalitet hos den borger, som man giver plads til, har en meget stor værdi. Som oftest giver det også en besparelse i form af mere velfungerende borgere med mindre behov for behandling, siger Michael Ziegler (K), der er borgmester i Høje Taastrup og formand for Løn- og Personaleudvalget i KL.

I 2016 var knap hver 10. kommunale medarbejder en ledig, der var ansat i et eller andet støttet beskæftigelse. Det svarer til godt 60.000 mennesker og er især folk i fleksjob, nyttejob, skånejob, virksomhedspraktik, seniorjob og senest flygtninge på et såkaldt IGU-forløb. Tallet varierer fra fagforbund til fagforbund. Eksempelvis oplever 3F, at op mod 40 procent af de ansatte i nogle af 3F's brancheområder er i støttet beskæftigelse.

Læs også:

Tog fusen på facebook-folket: Derfor skal du ikke kun læse overskriften