Indiens højesteret udsætter behandlingen af en ny statsborgerskabslov, som har ført til store demonstrationer i landet.
Retten oplyser onsdag, at den vil behandle den omstridte lov den 22. januar.
Loven åbner for, at der kan gives statsborgerskab til buddhister, kristne, hinduer og sikher, der for eksempel flygter fra Pakistan, Bangladesh og Afghanistan. Men det gælder ikke muslimer.
Islamiske grupper, oppositionspolitikere og menneskerettighedsgrupper siger, at den nye lov er et led i premierminister Narendra Modis hindu-nationalistiske planer om at marginalisere Indiens 200 millioner muslimer.
Optøjerne i Indien har krævet flere liv. Lørdag blev fem mennesker dræbt i den indiske delstat Assam som et resultat af uroen.
Torsdag blev mindst to mennesker dræbt, da politi i det nordlige Indien åbnede ild mod demonstranter.
Premierminister Narendra Modi, der repræsenterer det hindu-nationalistiske parti, benægter beskyldningerne om at marginalisere det muslimske mindretal i landet.
Det er ikke klart om den omstridte nye lovgivning kan overleve i højesteret, hvor sagen er blevet indbragt af Indiens muslimske sammenslutning, som mener, at den er i strid med landets forfatning. I første omgang er den blevet udskudt.
Flere protester er undervejs og onsdag er demonstranterne igen på gaden i Indiens hovedstad, New Delhi.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.