VI KALDER dem forskellige ting: De gode ledere, statsmændene, de markante skikkelser i verdenspolitikken, de politiske forbilleder, som historikerne bruger til at måle og veje andre og måske mindre markante skikkelser.

I amerikansk politik tæller de store helteskikkelser Abraham Lincoln, Franklin D. Roosevelt og Ronald Reagan. I europæisk politik er det Winston Churchill, Konrad Adenauer og Charles de Gaulle. Der er mange andre eksempler. De havde viljestyrken og entydigheden, var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og traf, for det meste, de rigtige beslutninger.

Et mindre bemærket fællestræk hos dem var, at de også var i stand til at erkende fejl og sige undskyld. Det er ubetydelige politikere og små statsmænd sjældent. De bider sig fast i en holdning, som var den et mantra og gentager den, indtil argumentet stinker som en glemt madpakke.

I SIDSTE uge, netop som vi andre markerede kvindernes internationale kampdag, dukkede der en asiatisk politiker op i overskrifterne, som mange troede havde potentiale til at blive statsmand i førnævnte kategori. I stedet optrådte han som en ufølsom idiot.

Hans navn er Shinzo Abe, og han overtog for et halvt års tid siden posten som Japans ministerpræsident. Det er noget af en byrde. I konkurrence med fire-fem andre lande arbejder Japan på at få en plads blandt de permanente medlemmer af FN’s sikkerhedsråd; stedet hvor toppen af den internationale elite er samlet, og hvor Anden Verdenskrigs tabere derfor ikke har haft adgang og stadigvæk ikke har det.

Japan og Tyskland var krigens to store tabere og store forbrydere. Begge nationer har gjort fremskridt i opgøret med fortidens adfærd, inklusive de forbrydelser som blev begået af værnemagten og den kejserlige hær. Begge nationer har udviklet sig til moderne demokratier, og begge nationer vil gerne have en plads i rådet.

SÅ MEGET mere chokerende var Abes bemærkninger om de cirka 200.000 koreanske, filippinske, kinesiske, indonesiske og burmesiske kvinder, der under Anden Verdenskrig blev tvunget ind i bordeller, spredt ud over hele regionen og brugt som sexslaver af de japanske besættelsesstyrker.

Det er der ingen beviser for, sagde Abe og antydede, at kvinderne havde gjort det frivilligt. Det er nonsens på linje med den iranske leder Mahmoud Ahmadinejads holocaust-fornægtelse. Kvinderne blev i vidt omfang misbrugt, mishandlet og kuet, og det ville klæde Abe, hvis han, i stedet for at komme sine ultrakonservative kritikere i møde, sagde undskyld på egne og hærens vegne. Det er, hvad de overlevende sexslaver forlanger, og det er, hvad de har fortjent.