Verdens regeringer bør overveje at øge skatterne for velhavende befolkningsgrupper. Det skal ske for at få hjælp til at dække udgifterne fra covid-19-pandemien, siger Den Internationale Valutafond, IMF.
Fonden har til opgave at stabilisere den globale økonomi og fremme økonomisk samarbejde. Den foreslår midlertidige stigninger i formueskat og i beskatninger af store indkomster på baggrund af den øgede ulighed, som er blevet skabt under pandemien.
Dette vil hjælpe de hårdest ramte områder til at føle en form for sammenhængskraft.
IMF fastslår, at reformer er nødvendige, hvis der skal sikres midler til at forbedre basale samfundstjenester og fremme sikkerhedsnetværk og samtidig sikre udvikling.
- Det er nødvendigt med både indenrigspolitiske og internationale skattereformer. Navnlig hvis den økonomiske genopretning tager til i fart, hedder det.
IMF forudsiger i en ny rapport i denne uge en global vækst på 6 procent i 2021. Det er den højeste vækst i verdensøkonomien siden 1973.
Det hører med til billedet, at det er sket på baggrund af en markant opbremsning i den økonomiske aktivitet under pandemien. Men IMF's prognose er også bedre end vurderet i oktober sidste år. Da spåede valutafonden en fremgang på 5,2 procent.
En formueskat bliver typisk pålagt aktiver i form af ejendomme og investeringer. Men det er et redskab, som er blevet brugt mindre og mindre i de seneste årtier.
Covid-19 har forværret uligheden. Under pandemien har yngre og fattige lidt mest, da de har været mere udsatte med hensyn til at miste job eller indkomst. Tiltagende ulighed kan føre til øgede sociale spændinger og voldelig konfrontation.
I IMF's prognoser udtrykkes der bekymring for en farlig udvikling i forskellige lande, men også lande imellem.
Lande med langsomme vaccineprogrammer, med begrænsede økonomiske støtteprogrammer og med stor afhængighed af turisme står til at blive hårdest ramt.
IMF blev sammen med Verdensbanken oprettet i 1947 og har næsten 190 medlemslande. Begge er baseret i Washington.
IMF's oprindelige opgaver var at forhindre den ustabilitet i valutakurser, som i 1920'erne og 1930'erne var med til at hæmme international samhandel.
/ritzau/