Oprørerne tilbageholder de FN-ansatte, som de mistænker for at være spioner.
På Internettet fremviser oprørsgruppen billeder af den konvoj, der lige nu bliver tilbageholdt i det sydvestlige Syrien nær grænsen til Israel.
FN-styrkerne befinder sig i området for at overvåge fredsaftalen mellem Syrien og Israel, men den undskyldning køber oprørerne ikke.
Hvor mange af de syriske oprørere ønsker vestligt demokrati, er der også grupper, der ser Vesten som en af fjenderne, og de vil ikke have internationale styrker i det område, som de har overtaget kontrollen med.
"FN og det syriske regime er agenter for Israel. Det samme er alle de europæiske lande. De vil tvinge Den Frie Hær ud af landet og tillade tyranen Assad at besætte det, fordi han er en agent for zionismen, Israel og USA," siger oprørsgruppens talsmand, Abu Qaed al-Faleh.
FN kræver, at de 20 fredsbevarende soldater øjeblikkeligt sættes på fri fod.