På tirsdag er det præcis 160 år siden, at det første lokomotiv i Danmark ved navn Odin rullede ud på den nye jernbanestrækning mellem København og Roskilde. En stor dag.

I dag er der ikke mere at fejre. Intet.

Alligevel tillod DSB s ledelse i går sig den frækhed at rulle glade mellem Aalborg og Århus for at vise Statsbanernes nye stolthed, IC4-toget, frem. Toget er sikkert læserne bekendt, selvom det – fire år efter det skulle have været indsat – først nu må køre med passagerer. Togene har i årevis stået henstillet uden for Århus Hovedbanegård, smurt ind i graffiti.

DSB kan ikke – i hvert fald ikke de seneste år – bebrejdes den fuldstændige nedslidning af skinnenettet og signaler, der gør en togrejse i Danmark nærmest pinlig langsom, og som udgør en trussel mod hele idéen om kollektiv trafik.

Men DSB har handlet ubegribeligt amatøragtigt ved ikke for længst at få det nye intercitytog på skinner.

Hvor svært kan det være? Der kører tog i hver en flække af Europa, og de nye IC4-tog er på ingen måde tekniske revolutioner. Det er ganske, almindelige, kedelige dieseltog, der i teknisk niveau langtfra er så avancerede som hurtigtog i Sydeuropa. Danmark er i dag et uland, når det kommer til togdrift.

Og intet i IC4-affæren overbeviser os om, at Statsbanerne evner at lave om på det.