Dansk Folkeparti brugte weekenden på at diskutere danskhed og danske værdier på partiets årsmøde. Og endnu engang får de hele sendefladen, alle argumenterne, al rampelyset og alle ordene for sig selv.

Hver gang talen falder på danske værdier, er venstrefløjen fantastisk fraværende. Hver gang Dansk Folkeparti dygtigt holder bålet i gang, hver gang de bliver ved med at puste på gløderne og røre i gryden, kigger venstrefløjen måbende på uden at sige et ord. Ikke ét ord fra eksempelvis SF, når Pia Kjærsgaard sammenligner muslimske friskoler med børnefængsler. Men naturligvis mange, forudsigelige ord om offentligt ansatte og de statslige finanser.

Hvor er venstrefløjens bud på de såkaldte danske værdier? Hvor er de venstrefløjspolitikere, der har bare et glimt af det engagement, der fra højrefløjen lægges for dagen, når talen falder på noget af det, som danskerne diskuterer mest ved middagsbordene i disse år: værdier?

Hvis venstrefløjen vil stække Dansk Folkepartis indflydelse – og det er vel ambitionen – må den komme på banen og tage diskussionen med Dansk Folkeparti. Så må venstrefløjen levere deres definition af de nationale værdier og deres bud på en identitet.

Ellers får Pia Kjærsgaard, Jesper Langballe og Søren Krarup lov til at bestemme, hvad der er dansk og hvad det vil sige at være dansker.