Da Hvidovre onsdag aften sendte Brøndby ud af pokalturneringens anden runde, gjorde det måske en lille smule ondt på træner Per Nielsen.
Hvidovres træner har spillet 548 officielle kampe for Brøndby og har et erklæret Brøndby-hjerte.
I tredje runde får han ikke den slags problemer, når Hvidovre skal møde FC København.
1. divisionsklubben trak FCK, da der torsdag blev trukket lod til de 16 kampe i tredje runde.
De regerende pokalvindere fra Esbjerg skal møde Aalborg Chang, mens FC Nordsjælland ser ud til at have fået en overkommelig lodtrækning.
FCN skal møde vinderen af opgøret mellem Tjørring IF fra Jyllandsserien og Næsby fra 2. division.
Pokalkampene skal spilles 24. eller 25. september. De 16 kampe er som følger:
Birkerød - FC Vestsjælland
Svendborg - FC Udfordringen/OB
Viby/FC Djursland - Vendsyssel/FC Midtjylland
Lyngby - Viborg FF
Hvidovre - FC København
AC Horsens - Randers FC
Brønshøj - AGF
FC Fredericia - Sønderjyske
HB Køge - Silkeborg/AaB
Tjørring IF/Næsby - FC Nordsjælland
Aalborg Chang - Esbjerg
Næstved - Vejle BK
Nordvest FC - Helsingør
Bramming/Sædding - FC Sydvest
Nykøbing FC - Hobro
B93 - Svebølle
/ritzau/