Det er ikke et særsyn, at en 53-årig nordmand er omkommet efter fredag at have kastet sig i bølgerne for at redde sin 25-årige søn fra at drukne i Vesterhavet.
Ifølge Trygfondens kystlivreddere er det nemlig i halvdelen af drukneulykkerne ved Vesterhavet, at ofrene omkommer under forsøg på at redde en nødstedt.
Kystlivreddernes chef, Erik Bech, oplever, at både nødstedte og tilskuere inde på stranden reagerer på den samme uheldige måde i nødsituationer.
- Vi ser alt for ofte, at folk går i panik, siger han til Ritzau.
- Nogle, der kaster sig ud i en redningsaktion, glemmer, at de er svage svømmere, men man skal ikke spille helt, hvis man risikerer sit eget liv, siger han.
I stedet skal man alarmere hurtigst muligt. Både andre badegæster, livreddere og beredskab, så mennesker, der kender vandet, kan yde hjælp.
- Vil man absolut forsøge at redde den nødstedte, skal selv stærke svømmere tage et flydemiddel med ud, som kan give opdrift, hvis der opstår panik, siger han.
Og næsten alt kan bruges. Køletasker, badedyr, redningskranse og tomme sodavandsflasker kan alle give livsvigtig opdrift.
Erik Bech oplever alt for ofte, at paniske mennesker gør situationen sværere for sig selv, når de kommer i vanskeligheder i vandet.
- Hvis man oplever at strømmen i revlehullerne trækker en ud, vil de fleste gå i panik og svømme direkte imod den meget stærke strøm, siger han.
Men faktisk kan badegæsterne klare sig ind til kysten meget nemmere, hvis de svømmer til siden, langs med stranden, eller lader strømmen føre sig lidt ud, og svømmer en anden vej ind.
De frygtede revlehuller, hvor der kan opstå en kraftig udadgående strøm er nemlig ganske små, og i stedet for at kæmpe imod dem, skal man hellere svømme ud af dem og hen til et mere roligt område.
- Det kan være svært at tage det roligt, hvis man er dødsangst, men derfor er det netop vigtigt, at man har noget viden om revlehuller, siger Erik Bech.