Knap hver tredje (31 procent) danske forælder synes, at deres børn er kræsne, viser en ny rapport fra Arla Fonden.
Børnene er til gengæld ikke overraskende dybt uenige og reagerer med, at de bliver både kede af det og mindre madmodige af at blive kaldt kræsne.
Det er en skidt udvikling, siger siger familierådgiver Lola Jensen og mener, at der er risiko for, at børnene får "et problematisk forhold til mad", siger hun.
- Vi har et problem her. Forældre ser måltidet som et succesprojekt fremfor at have fokus på, at det skal være et måltid til kroppens ve og vel og skabe følelsen af fællesskab. Derfor ender måltiderne tit med at være en kampzone, og det modarbejder kun det gode mål, siger Lola Jensen og understreger, at vi skal få ryddet op i vores sprog.
- Vi har efterhånden fået ryddet ud i ord som "Tudemarie", "Kloge Åge" og mange andre lignende udtryk. Ordet "kræsenpind" overlever, fordi det at få barnet til at spise sundt er et projekt for forældrene. Det synes jeg, er en helt forkert tilgang til at invitere børnene til at smage flere nye madvarer, siger Lola Jensen.
Lola Jensens tre råd til at få børn til at spise bedre:
- Inddrag børnene i madlavningen
- Sørg for, at børnene kan se, hvad der er i maden
- Lad måltidet være mindre projektorienteret og byg langsomt på
Godt 1.000 børn i alderen fra 11-15 år har6 deltaget i undersøgelsen, hvor de er blevet spurgt om deres tanker, følelser og erfaringer med mad.
Samtidig er forældre blevet spurgt om mange af de samme spørgsmål.
Ingen andre undersøgelser i Danmark ser på børnenes forhold til mad ved at spørge børnene på denne måde, skriver Arla Fonden i en pressemeddelelse.