Flere støttepartier har foreslået at fjerne håndværkerfradraget, men nu viser det sig, at hele 82 procent af danskerne gerne vil beholde fradraget ifl. en ny undersøgelse af skatte-platformen Tax Helper.
Håndværkerfradraget har været midlertidigt forhøjet under Corona til i alt 50.000 kr., og nu er dets fremtidige størrelse og eksistens blevet et varmt emne under finanslovsforhandlingerne. Særligt flere støttepartier såsom Enhedslisten, SF og De Radikale mener, at det skal helt afskaffes, mens regeringen vil reducere det. Nu viser en ny undersøgelse fra skatte-platformen Tax Helper, at befolkningen er klare fortalere for at beholde fradraget. Hele 82 procent af danskerne mener, at fradraget skal fortsætte fortæller direktør og medstifter i Tax Helper, Aske Buemann:
- I debatten om håndværkerfradraget har der været stort fokus, på om fradraget hjælper danskerne, samt hvilke danskere det hjælper. Men der er ingen, der faktisk har spurgt danskerne, hvad de egentlig ønsker. Vores undersøgelse viser, at der i befolkningen er et klart ønske om at beholde fradraget, og det mener vi, er væsentligt for politikerne at forholde sig til i forhandlingerne, så man sikrer, at resultatet i sidste ende er et danskerne ønsker.
Undersøgelsen stillede spørgsmålet, om man synes håndværkerfradraget skal afskaffes. Af de 1.121 adspurgte svarede 82 procet "nej"’, altså at de gerne ville beholde det, og kun 18 procent svarede "ja"’ og ville dermed ikke beholde det.
Vi glemmer det
Håndværkerfradraget er opdelt i to typer ydelser: håndværksydelser (fx grønne renoveringer) og serviceydelser (fx rengøring og havearbejdet). For serviceydelserne har SKAT selv estimeret, at ca. halvdelen ikke får deres fradrag grundet den omfattende informationsbyrde, der skal til for at få fradraget. Det gælder bl.a. CPR-numre på udførerne og betalingsdatoer gennem hele året. Dette mener Aske Buemann, også kan være en forklaring på den skæve fordeling af fradraget i samfundet.
- Vi oplever mange, der har svært ved at få deres fradrag for bl.a. rengøring grundet de meget omfattende krav, der stilles, når fradraget skal indberettes. Derfor er det ikke overraskende for os, at halvdelen går glip af fradraget. Vi mener, at hvis man gjorde fradraget simplere at få, ville man også i højere grad gøre fradraget mere tilgængeligt for alle. Således at det ikke blot er et fradrag for ressourcestærke folk med ekstra overskud til at finde stakken af information frem.
Der er en række ting, man kan gøre for at lette processen.
- Vi mener fradraget ville gøres mere tilgængeligt og dække bredere i befolkningen, hvis man simplificerede indberetningen. Det kan f.eks. gøres ved blot at skulle indtaste det samlede beløb betalt for året og ved at droppe CPR numrene. Vi kræver jo heller ikke arbejdsgiverens CVR nummer, når man skal indberette sin kørsel. Der bliver bedt om information, alle har tilgængeligt såsom adresser.
11 mia. kr. går hvert år tabt i skattefradrag
Tax Helper anslår på baggrund af en undersøgelse foretaget af Epinion, at mindst 1,3 mio. danskere har mere end 11 mia. kr. til gode i fradrag hos SKAT.
Hos SKAT ser man lidt mere positivt på tallene end hos Tax Helper. Journalist hos Skattestyrelsen, Jannik Preisler, siger, at ca. 10% har forkerte årsopgørelser.
- Så tallet er måske nærmere 0,5 mio. danskere. Vi anerkender, at der er et problem med fradragene, f.eks. rejsefradraget og kørselsfradrag. Vi kan f.eks. se, at 30 % har fejl i rejsefradraget, siger han.
De 0,5 mio. danskere med forkerte årsopgørelser tager dog ikke højde for, alle der ikke ved, at de har ret til fradrag, og alle der ikke får fradrag grundet den omfattende informationsbyrde som nævnt ovenfor. Så tallet er nok sat lavt. Det er på den baggrund, at Tax Helper estimerer, at tallet nok nærmere er 1,3 mio. danskere.