En del deltager i kampen for et bedre klima ved simpelthen at købe flere klimavenlige varer og ydelser. Mere end hver anden voksen har bevidst omlagt dele af sit forbrug det seneste år.
Det viser en undersøgelse, som analysefirmaet YouGov har lavet for Nordea. I den er 1009 voksne blevet spurgt til deres forbrugsvaner, og undersøgelsen er ifølge Nordea repræsentativ på tværs af både alder, køn og geografi.
Tallene viser, at de danske forbrugere tager klimaproblemerne alvorligt, mener Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom ved Nordea.
- Det her med at forsøge at leve mere klimavenligt, det er faktisk blevet en folkesag. Klimavenlige vaner er på rigtig mange familiers dagsorden.
- Det er ikke kun noget for unge i storbyen eller særligt interesserede. Det har sneget sig ind over hele landet fra nord til syd, fra øst til vest og unge og gamle. Især kvinderne og de unge under 40 år løber foran, siger hun.
56 procent af de adspurgte har ændret deres vaner, viser undersøgelsen.
Af den fremgår det også, at folk især har omlagt deres madvaner ved for eksempel at spise mindre kød, undgå madspild eller have fokus på lokale fødevarer.
- Det er også i forbindelse med tøjkøb, at folk tænker på at købe mindre eller til tider købe brugt. Det kan også være transportvaner eller ferievaner, som man ændrer, så man tager toget frem for flyet, siger Ann Lehmann Erichsen.
Især kvinderne har haft fokus på at ændre tøjkøbs- og madvaner, mens mændene i højere grad tænker over klimavenlige transportformer.
Selv om der er tilslutning til at medtænke klimaet i ens forbrug, siger forbrugerne ifølge Ann Lehmann Erichsen stop, så snart der bliver tale om at skulle betale mere for det klimavenlige alternativ.
- Det er kun hver tredje, som synes, det er okay, at klimavenlige valg koster mere. For de fleste må det helst ikke koste ekstra. Så vil de hellere undvære.
De, der ikke har ændret vaner det seneste år, peger i undersøgelsen på, at de ikke mener, at deres forbrug ændrer ved klimaets tilstand.
- Det synes jeg, er rigtig ærgerligt. Selvfølgelig betyder det noget, hvad vi hver især bruger, når vi lægger det sammen, siger Ann Lehmann Erichsen.
/ritzau/