Genskin fra naboens tag af sortglaserede teglsten er så voldsomt, at det går ud over, hvad man skal tåle.
Derfor har Vestre Landsret dømt en husejer fra Egå ved Aarhus til at mattere den side af taget, der vender ind mod naboen.
Det er en usædvanlig dom, idet der ikke i lokalplanen er noget, der forhindrer blanke sortglaserede tage.
Men både byret og landsret er enige om, at det genskin, som naboen får i stort set alle døgnets lyse timer, er så voldsomt, at det går ud over grænsen for, hvad man skal kunne tåle.
Det sortglaserede tag blev lagt i forbindelse med en omfattende renovering af huset i 2005, men det var først i 2012, at naboen klagede over genskinnet.
Hun regnede med, at taget over årene ville blive belagt med en biofilm, og blive mat, men det skete ikke.
Tværtimod betød det voldsomme genskin, at hun ikke kunne benytte sin terrasse, fra midt om eftermiddagen til solen gik ned.
Naboen med det sorte tag mente ikke, at der var et problem, og henviste til, at det ikke var forbudt ifølge lokalplanen at have sortglaserede teglsten på taget.
En syns- og skønsmand har målt, at genskinnet svarer til et glanstal på 80, og at flere kommuner har sat en øvre grænse for glanstallet på 10-30, dog ikke Aarhus kommune.
Et glanstal på 80 svarer til, at man har en stærk lampe lige ind i ansigtet.
En ejendomsmægler har vurderet, at huset har mistet 150.000 kroner i værdi som følge af det voldsomme genskin, og da det kun vil koste 17.500 kroner at mattere taget, fandt begge retsinstanser, at det hænger fint sammen.
Taget kan matteres, ved at det - efter en grundig rengøring - bliver malet med en sort mat maling, og så er problemet løst.
Ud over de 17.500 kroner til en maler skal naboen med det sorte tag betale sagens omkostninger for begge retter, hvilket beløber sig til 106.000 kroner.
/ritzau/