Står din nabo med bedende øjne og en stor frådende hund i snor foran din dør, og beder dig om at passe den, så tøv en kende!

Efter 17 timer i din varetægt, bliver hunden nemlig mere end et almindeligt savle- og fældemonster. Den bliver også dit ansvar. Det slår en dom fra Østre Landsret fast.

Sagen tager sit udgangspunkt i en ældre dames hjem. Som så mange andre ældre kvinder har hun en lille hund som selskab. En dag spørger en bekendt, om hun vil passe to andre små hunde. Som den dyreven hun er, siger hun ja, og håber på en hyggelig dag.

Men efter præcis 17 timer i kvindens hjem forvandles det, der skulle have været en hyggelig ’play-date’ mellem de tre hunde, sig til et mareridt for hundepasseren. På et tidspunkt bliver de to besøgende gæster nemlig aggressive over for kvindens hund, og da hun vil beskytte den, går de to i stedet til angreb på hendes hånd. Kvinden bliver alvorligt skambidt.

Og her skulle man så tro, at hundenes forsikring dækker. Men nej. Forsikringsselskabet nægter at betale for de skader, hundene har forårsaget. Og dommen fra Østre Landsret giver dem medhold. Den slår fast, at ansvaret for hunden  overdrages til hundepasseren, når denne har passet hunden i mere end 17 timer. Man er så at sige blevet ejer af hunden i lovens øjne, og hundeejerens lovpligtige ansvarsforsikring bliver sat ud af kraft.

Enkelte forsikringsselskaber har dog meddelt, at selskabets hundeansvarsforsikring naturligvis dækker de mulige skader, som hunden måtte forårsage i en anden persons varetægt. Mens andre, som det selskab der optrådte i sagen fra Østre Landsret, altså nægter at erstatte sådanne skader.

I den konkrete sag har hundeejerens advokat har ansøgt procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe sagens for Højesteret alene med det formål at få defineret præcis, hvornår man overgår fra at være hundepasser til at være hundebesidder . Indtil sagen er behandlet og afgjort i Højesteret, er det altså et spørgsmål om hvilken fortolkning, det enkelte forsikringsselskab benytter sig af.

Hos Dyrenes Beskyttelse anbefaler man derfor, at den enkelte hundeejer tager kontakt til sit forsikringsselskab og får klar besked om hundeansvarslovens dækning i tilfælde af pasning - gerne på skrift.