En kanyle med smertestillende ind under huden på Fido, og hunden halter ikke længere på benet og får gode karakterer af dommerne til udstillingen.

Doping kaldes det, og desværre har nogle hundeejere ladet sig inspirere af svindlerne i menneskenes idrætsverden.

»Blandt hundeejere er det velkendt, at der foregår meget, hvor hundeejere giver smertestillende til hundene i forbindelse med udstillinger, slædeløb og andre konkurrencer,« siger Dansk Kennel Klubs (DKK) veterinærkonsulent Peter von Rosen Vange.

Farligt for hundene

Ifølge ham er almindelig smertestillende medicin som udgangspunkt ufarligt.

»Men det bliver problematisk, når folk begynder selv at lave forsøg med medicinen uden forståelse for eksempelvis behandlingsperioder,« siger Peter von Rosen Vange.

Endnu værre er det, hvis der er tale om doping med hormoner.

»Det kan gøre hunden hormonforstyrret og steril,« forklarer Peter von Rosen Vange.

Svært at vurdere omfang

Efter længere tids efterspørgsel fra medlemmerne indførte DKK i 2004 et dopingreglement. Reglementet forbyder hundejere at give deres hunde stoffer, som neddæmper eller opildner hundenes temperament eller på anden led påvirker deres ydeevne til DKK’s arrangementer.

Indtil videre er ingen ejere blevet grebet i at dope deres firbenede kræ, og det er svært at vurdere omfanget.

»Man ved, at tingene sker. Men eftersom man ikke har haft standardiserede prøver, kan man kun gætte på omfanget,« siger Peter von Rosen Vange.

Kommunikationskonsulent ved DKK, Vibeke Knudsen, hører også korridorsnakken om doping, men hun vurderer, at antallet af dopingtilfælde er få.

»Du kan sikkert godt finde et eksempel på, at det foregår. Men jeg tror, at det er sjældent,« siger hun.

»Folk er onde«

Det er op til medkonkurrenter, dyrlæger og ledere af DKK’s arrangementer at kræve en test ved mistanke om doping, og det kan ifølge Peter von Rosen Vange være forklaringen på, at ingen endnu er gået i fælden.

»De dyrlæger, der går rundt til arrangementerne, er i deres gode ret til at indgive anmeldelse. Det er bare ikke sket, fordi folk har berøringsangst. Man vil gerne gå og snakke i krogene men ikke lægge navn til. Det ville ellers være rart,« siger han

»Folk er meget bange for negativ omtale i de kredse der. Man er ikke meget for at stikke snuden frem. Folk er onde ved hinanden. Det handler om prestige og penge,« fortsætter han.