Alle kender det. Øjnene bliver fugtige, man får en klump i halsen og underlæben bævrer uhæmmet.
Det er alle forstadierne til en god gammeldags tudetur i affekt. Tårerne indeholder toksiner, altså giftstoffer, og er ifølge forskere muligvis med til at udskille ophobede kemikalier fra kroppen.
- At græde er naturligt, sundt og helbredende ... Men det at græde, som burde være den mest naturlige, accepterede måde at håndtere smerte, stress og sorg på, er dårlig nok nævnt i psykiatrisk litteratur. Nu ser det endelig ud til, at vi erkender, at det at græde er godt for folk, siger den amerikanske biokemiker og tåreekspert, William Frey II, til The Health Library.
Giftige tårer
Tåreforskeren har udarbejdet flere undersøgelser om tårer og gråd for Ramsey Medical Center i Minneapolis.
Gennem en af sine undersøgelser testede han grupper af mænd og kvinder, der i løbet af en 30-dages periode skulle nedfælde, hvor ofte de græd.
Resultatet af undersøgelsen blev, at 94 procent af kvinderne havde en emotionel grædeepisode i perioden, hvor kun 55 procent af mændene meldte at have haft en.
- Vores resultater afslørede, at mænd græder i gennemsnit 1.4 gange om måneden, mens kvinder græder 5.3 gange månedligt, siger Dr. Frey.
Undersøgelserne viste yderligere, at der var forskel på tårer frembragt i affekt og kemiske tårer frembragt af løg.
De sidstnævnte indeholdt 98 procent vand og en meget lille koncentration af toksiner i modsætning til de emotionelle tårer, der indeholdt mange giftstoffer.
Sygelig gråd
Det sker, at mennesker mister den såkaldte grådrefleks, som kontrollerer følelsesudbrud.
Overlæge på neurologisk afdeling på Aarhus Sygehus, Grethe Andersen, har beskæftiget sig med patologisk gråd. Sygdommen kommer til udtryk i forskellige situationer.
- Det kan være små, absurde ting. Gråden kan pludselig komme, ved at telefonen ringer og personen bliver bange. Den er fuldstændig unuanceret og ukontrolleret. Eller hvis et flag bliver hejst til tops, eller nationalmelodien bliver sunget, siger Grethe Andersen.
Ifølge William Freys undersøgelser blandt almindelige mennesker, er sørgmodighed skyld i 49 procent af alle tårer. Følelsen af vrede er ansvarlig for 10 procent af alle tårer og nederst på listen er følelsen af frygt med fire procent.
Derfor græder vi
Selve gråden er som en motorprocess, der bliver styret af ubevidste centre i bunden af hjernen, som vi ikke har kontrol over og som er en automatisk reaktion.
Undersøgelser af hjerneaktivitet, når man græder viser, at der er aktivitet i den del af hjernen, hvor det limbiske system er. Det er et følelsessystem, der også har forbindelser til andre dele af hjernen og som giver en emotionel respons.
Alt tyder på, at når man græder, sender man et signal til at opnå et eller andet, og det er typisk omsorg. Ansigtstrækkene ændrer sig også, så man ligner et ungt individ, og dermed øger man chancen for, at der bliver reageret med omsorg på gråden.
Kilde: Thomas Raab. Han har de seneste år arbejdet med moderne hjerneforskning og har blandt andet en brevkasse med hjerneforsker Peter Lund Madsen.