Manden, der sælger solbriller ved lyskurven, ser sig selv som en arbejder med det særlige forhold, at han hverken får løn eller har overenskomst. Det samme gælder kvinderne, der særlig tyggegummi ved busstoppestedet, eller som veksler penge under træet.
De er alle totalt afhængige af deres arbejde, hvor ydmygt det end er. Alle er selvstændige forretningsdrivende uden sikkerhedsnet. I Nicaragua har deres fagforening tænkt sig at revolutionere landets økonomi.
Uformel sektor
En stor del af økonomien i fattige lande kommer fra det, man i finere kredse nedladende kalder den uformelle sektor. For de millioner af mennesker, der lever og arbejder i den, er der ikke noget uformelt over deres erhverv.
På dansk vil man kalde disse mennesker for gadehandlere af mangel på bedre. De omfatter i et land som Nicaragua agtværdige professioner som pengevekslere, madsælgere ved busstoppesteder, cykeltaxier, sælgere ved lyskryds, kunstnere, lotterifolk, småbønder, fiskere, parkeringshajer, kunsthåndværkere og mange, mange flere fag.
Fagforening for ikke-ansatte
Siden 2002 har gadehandlerne i Nicaragua organiseret sig i et fagforbund, der i dag har 50.000 medlemmer fordelt på 125 fagforeninger fordelt over 7 brancher. Forbundet hedder CTCP og er efter megen faglig debat optaget i det lokale LO (FNT), der i øvrigt modtager støtte fra danske LO/FTF.
CTCP er et fagforbund for mennesker, der ikke er lønarbejdere. De er alle økonomisk aktive og har typisk ingen ansatte. Medlemmerne er selvstændige og lever fra hånden til munden af det, de nu kan tjene på gader eller i andre uformelle markeder.
Gadehandlerne lever på markedets vilkår, uden sikkerhedsnet og i en verden af kontanter. De kalder gadens marked for deres benhårde chef.
De forskellige specialgrupper bestemmer kontingentet. For pengevekslerne drejer det sig om 110 kroner om måneden. Andre fagforeninger har fastsat betaling til fem kroner. Hver fagforening betaler en enkelt procent af deres medlemsindtægter til CTCP.
Revolution planlagt
I henhold til generalsekretæren for CTCP, Adrian Martinez Rodríguez, vil gadehandlerne i Nicaragua, og for den sags skyld i alle fattige lande, skabe en post-kapitalistisk revolution.
I Nicaragua er halvanden million mennesker, svarende til 65 procent af arbejdsstyrken, aktive i gadens uformelle økonomi. De repræsenterer 70 procent af landets samlede omsætning, siger han.
Adrian Martinez Rodríguez, der selv har været pengeveksler, mener, at konceptet bag hans fagforbund er fremtiden for fattige landes økonomi.
Kapitalismen kan ikke skabe flere job, befolkningstilvæksten tvinger flere mennesker på gaderne for at klare sig selv, og maskiner overtager fabriksarbejdernes pladser.
Kampen
"Kampen for os er uddannelse, og det arbejder vi ihærdigt med. Medlemmerne har brug for al mulig viden, for at kunne klare sig bedre. Det drejer sig om emner som for eksempel bogføring, reparation af cykler, renlighed for madsælgere, computerbrug og organisation," forklarer generalsekretæren.
CTCP forhandler på fagforeningernes vegne med samfundet for at sikre tilladelser, brug af fortove og midterrabatter, ordninger med politi og kommune.
Forbundet giver stipendier til medlemmer, så de kan komme videre. I 2011 vil 78 af modtagerne gøre deres 10. klasse i grundskolen færdig. CTCP giver også mikrolån på måske 500 kroner til sine medlemmer, fordi de typisk ikke kan få kredit noget sted. Folk er fattige og ejer intet værdifuldt at stille som sikkerhed.
National politik
Politisk er gadehandlerne meget aktive i fagbevægelsen, der har 12 kandidater til parlamentsvalget den 6. november.
"Vi er nødt til at være, hvor beslutningerne træffes. Andre befolkningsgrupper som mellemklassen har love, der beskytter dem. Lønarbejdere har regler. Som det er nu, har gadehandlere ingen sociale rettigheder. Vores plads i samfundet skal respekteres, og så vil vi skabe et nyt, socialt retfærdigt økonomisk system.”
Halvdelen af medlemmerne af CTCP er kvinder, der typisk er enlige mødre, der må klare sig selv. De er 16-36 år gamle og tjener i snit $105 om måneden (561 Kr.).
En basiskurv af mad, der skal til at holde en familie på fem rimelig mæt og sund, koster fire gange mere end den gennemsnitlige indkomst blandt de organiserede gadehandlere.
"Som gruppe er vi ekstremt fattige, og det vil vi lave om på," forsikrer Adrian Martinez Rodríguez. "Der er ingen gode grunde til, at gadehandlere ikke også har sygesikring og mulighed for pension. Vi bliver udnyttet mere end alle andre i samfundet."
Efter valget, hvor Adrian Martinez Rodríguez tror på de venstreorienterede sandinisters sejr, er det slut med politikernes slogans. Forbundet har lige nu 874 medlemmer fra pengevekslernes forening, der er medlem af den offentlige sygesikring. Generalsekretæren vil have mange flere medlemmer socialt sikret.