Majs er en overordentlig vigtig fødevare i masser af lande – og mange steder bruges de sunde kolber også til husdyr.

Priserne har i lighed med andre råvarer været på den store rutsjebane de seneste par år til skade for mange.

I et åbent brev på FNs World Food Day søndag skrev 461 økonomer fra 40 lande, at finansverdenens spekulationer i fødevarer stimulerer prisuro, presser madpriserne i vejret verden over og øger global sult og fattigdom.

Et helt frit marked skulle i teorien skabe billigere priser, men sådan virker det altså ikke. Spekulanter korrumperer de frie marked og skaber fattigdom og usikkerhed de steder, hvor man er afhængig af råvaren.

Køber for profit

Gruppen af økonomer beder især den amerikanske råvarebørs om at slå ned på de vildeste spekulationer i fødevarer. Investorer køber enorme partier af majs, soya, hvede og andet for at score profitter.

Og det er ikke udelukkende i USA og Europa, at priserne stiger. Amerikanske tal viser i henhold til National Public Radio (NPR), at prisen på et brød i USA er steget 17 procent på et år trods meget lav inflation i landet.

En FN-rapport dokumenterer, at i perioden 2003 til 2008 steg investeringerne i fødevarer fra 13 til 260 milliarder dollars.

Disse spekulanter køber og sælger kontrakter til leverancer ud i fremtiden som spillede de i et casino. Ingen af dem ønsker at se råvaren leveret på adressen i Wall Street.

Kina købte 900.000 ton majs

Den amerikanske råvarebørs sysler med regulativer, der skal dæmme op for de vildeste spekulationer. Det er krævet gennem en lov, der skal beskytte de amerikanske forbrugere.

[pagebreak]

Verdensmarkedet fik sig lidt af en overraskelse torsdag i sidste uge, få dage før selveste verdens fødevare dag, da USA lod vide, at Kina havde opkøbt 900.000 ton majs.

Kina er selv storproducent af majs og var for bare to år siden eksportør til verdensmarkedet. Forbruget i Kina anslås i henhold til China Post til 176 millioner ton om året. Importen de næste 12 måneder kan nå 10 millioner ton.

Nu er der trods rekordhøst i år majsmangel, fordi det mere velstående land spiser mere kød. Majs bruges i Kina mest som dyrefoder. Og så skal lagrene fyldes op.

Prisen på majs faldt

Priserne på majs har været ude i store svingninger på grund af dårligt vejr og spekulationer. Fra august til september i år faldt de 22 procent på grund af frygt for nye økonomiske nedture i verden.

Finanstidsskriftet Barron's mener, at uroen har lagt sig blandt andet fordi spekulanter er bekymrede over probleerne med statsobligationer i Europa. Og så var der lidt mere i bøndernes lagre end ventet.

Der produceres enorme mængder majs i USA, men råvaren bliver hverken brugt til menneske- eller dyreføde. For hvert 10 majskolber, der produceres i USA går de otte til produktion af biobrændsel, beretter Scientific American.

Politisk galskab

Det videnskabelige tidsskrift fortæller, at for første gang bliver der i USA nu brugt mere majs til bioenergi end til husdyrfoder. Den nye gigantiske energiindustri forbrugte 5 milliarder skæpper majs (en skæppe er 17,39 liter).

[pagebreak]

Bioenergi-industrien er skabt ved hjælp af offentlige amerikanske tilskud på over 6 milliarder dollars om året, fordi landet ville producere mere billig og miljørigtig energi til bilerne. Om bioethanolen er så meget bedre diskuteres stadig.

Handelsforhindringer blev etableret for import af meget billigere bioethanol fra Brasilien, der er mester i den slags baseret på sukkerrør.

Nu er amerikansk bioethanol blevet billigere end olie, hvorfor USA eksporterer enorme mængder ethanol og importerer olie, som ethanolen egentlig skulle erstatte. Og majsmarkedet ryster.

Kampen mod sulten

Netop kombinationen af det voksende forbrug af majs i Kina og bioenergiens enorme appetit for majs i USA anses for opskriften på en fødevarekrise for de fattige lande, der spiser majs.

World Food Day er startet af FNs landbrugsorganisation FAO i 1945 for at nedbringe sult i verden. Det er således også et af de centrale dele i 2015 årtusindmålene.

Sult og underernæring koster flere menneskeliv end så mange sygdomme. Fødevareusikkerhed gælder for hver syvende verdensborger – altså for en milliard mennesker.