Af Ellen Stampe
elst@avisen.dk
Han kan ikke huske, hvad der skete for to minutter siden, men han må gerne køre bil. I øjeblikket er der ingen faste retningslinier for, hvem der skal undersøge, om en hjerneskadet er så velfungerende, at han stadig kan sætte sig bag rattet og køre.
Nyhedsavisen har talt med en hjerneskadet, som hverken husker, hvor gammel han er, hvilket job han har haft, eller hvor han var for et øjeblik siden. Alligevel får han lov til at at køre rundt i sin bil i Århus.
»Kørekortet er en del af vores identitet. Det giver den hjerneskadede helst ikke slip på. Derfor bliver det i sidste ende de pårørende, der skal gribe ind,« siger næstformand i Hjerneskadeforeningen Elmer Gade.
En rapport fra Videnscenter for Hjerneskade peger på, at der ikke altid bliver indberettet til politiet eller embedslægen, når en hjerneskadet vil køre trods et kørselsforbud, fordi det kan ødelægge tillidsforholdet mellem behandler og patient. Hvem der bliver testet for køreegnethed, er også »præget af tilfældighed«, mens læger og prøvesagkyndige ikke altid er klædt på til at vurdere køreevnen hos en skadet.
Måske køreegnet
Sundhedsstyrelsen vil undersøge, hvor mange hjerneskadede der er involverede i trafikuheld. I dag findes der ingen tal for, hvor mange hjerneskadede der kører bil. Men for Elmer Gade fra Hjerneskadeforeningen er én også én for mange.
»Problemet for mange hjerneskadede er, at de skal koordinere sanseindtryk for at træffe en beslutning. Jeg vil nødig være den, der sidder i bilen ved siden af eller i den modkørende,« siger næstformanden.
Hos Sundhedsstyrelsen er man ved at fordøje rapporten.
»Nu skal vi jo lige læse færdig. Man skal huske, at det er meget vanskeligt at lave faste retningslinier, fordi hjerneskaderne er så forskellige. Nogle kan sagtens køre bil, men være dårlige til at tale. Vi skal først se, hvor stort problemet er, før Sundhedsstyrelsen går ind i det,« siger Troels Thomsen, afdelingslæge ved Styrelsen og medlem af arbejdsgruppen til rapporten.
Der er 60.000 hjerneskadede i Danmark.