Sagen om den 45-årige danske statsborger med irakisk baggrund, der efter mere end fem måneders ulovlig fængsling i Irak er blevet løsladt, må give anledning til selvransagelse i Udenrigsministeriet. Vi ved, at manden var uskyldig, og at han blev tilbageholdt uden grund.

Alligevel fik han ikke den støtte fra de danske myndigheder, enhver dansk statsborger må have krav på. Det er kritisabelt, at Danmarks protest mod urimeligheden bestod i et enkelt surt kvæk fra den danske udenrigsminister i dansk presse.

Danmark burde have reageret langt skarpere over for USA, for eksempel ved at overlevere en protestskrivelse – en note – eller kalde den amerikanske ambassadør til en samtale i Udenrigsministeriet. Danmark må af sine nære allierede kunne forlange, at danske statsborgere ikke tilfældigt tages til fange. Sker det, må Danmark med stor styrke gøre det klart, at det finder vi os ikke i.

Desværre er sagen ikke enestående. Nyhedsavisen beskrev i går, hvordan tre mænd – to danske statsborgere og en med opholdstilladelse i Danmark – blev tilbageholdt og angiveligt mishandlet af de syriske myndigheder. En er fortsat tilbageholdt. Ministeriet hævder at have sendt både breve og kontaktet de syriske myndigheder – men spørgsmålet er, om Udenrigsministeriet med al den kraft og energi, der er nødvendig, gør sit for at hjælpe danske borgere i udlandet. Herunder borgere med udenlandsk baggrund.