Nu kan du blive ejer af et historisk sted, hvorfra man ikke kun følge trafikken på Storebæltsbroen, men også har en udsigt som ingen andre har.
Det er fyrmesterboligen på Omø, som er sat til. Og på en god dag kan man derfra se Langeland og Fyn samt skimte Lolland, skriver TV 2 Øst.
Omøs fyrtårn og gule fyrmesterbolig har siden 1894 guidet skibstrafikken uden om øen og sikkert gennem bæltet.
Boligen er til salg for 4.995.000 kroner. Til den pris får man tre stuer og seks værelser i to plan. Derudover er boligen ombygget i 2008 og ligger på en naturgrund på 3.468 kvadratmeter.
Ifølge ejendomsmæglerfirmaet Nybolig Skælskør, kan ejendommen benyttes som både helårsbolig eller flexbolig.
Fyret, der stadig er aktivt, er nærmeste nabo og ejes af Søfartsstyrelsen, som desuden varetager vedligeholdelse af vejen og kystsikringen.