Ve den næsten-dansker, som ikke ved, hvem der byggede Rundetårn, eller kan sætte det præcise årstal på, hvornår enevælden blev afskaffet i Danmark. For aner man ikke det, risikerer man at blive nægtet det rødbedefarvede danske pas.

I løbet af tirsdag skulle 848 udlændinge op til den omdiskuterede indfødsretsprøve rundt omkring på landets sprogskoler. Her skal de testes i en lang række spørgsmål om dansk historie og samfundsforhold for at kunne få dansk statsborgerskab. Det har et flertal i Folketinget bestemt, så kommende danskere uden at blinke skal kunne svare, at Harald Blåtand opsatte Jellingstenen, og at reformationen fandt sted i 1536.

»Noget pjat«

Historikere, som Nyhedsavisen har talt med, kalder det ganske fint, at indvandrere får viden om det samfund, de bliver en del af. Men spørgsmålene og lærermaterialet om den danske historie er dårligt og overfladisk, lyder det.

»Som adgangsbillet til Danmark er det noget pjat,« siger Nils Arne Sørensen, historiker fra Syddansk Universitet i Odense.

I den historiske del af prøven skal man eksempelvis svare på, hvilken lovsamling, der fik betydning for dansk lov i Middelalderen (for de, der ikke ved det, er svaret Jyske Lov), at biskop Absalon ¿ og ikke Ansgar ¿ regnes for Københavns grundlægger, og at kongen underskrev Grundloven i 1849. Men det nytter ikke meget, siger Nils Arne Sørensen.

»Jeg har svært ved at se, hvordan man skulle blive en bedre kvalificeret dansk statsborger af at vide, at Harald Blåtand stillede Jellingstenen op, eller at Christian IV byggede Rundetårn,« siger han.

Nej, lærematerialet dutter ikke, siger også Jes Fabricius Møller, historiker ved Københavns Universitet. Alle de mange konger, der optræder i spørgsmålene, er malplacerede, hvis det handler om at forstå Danmark som nation.

»Materialet giver et overfladisk billede af Danmark, hvor man mest hører om de store konger og personligheder, og hvor man beskriver Danmarks historie som et tudsindårigt sammenhængende forløb. Det ligner, at man blot har gengivet forældede historiske oversigtsværker. Det bliver den samme gamle smøre om Absalon, Christian IV, Frederik VII og Stauning,« siger han.

Underlødig tekst

Jes Fabricius kalder lærematerialet »for dårligt« og »upræcis«. De historiske spørgsmål og lærematerialet er skrevet af firmaet Det Historiske Hus (der udgiver det populærevidenskabelige magasin Alt Om Historie ) i samarbejde med Integrationsministeriets konsulenter. Men man burde udelukkende have brugt de professionelle forskere på universitetet, mener han.

»Problemet er, at dette underlødige materiale nu fremstår som en statsgaranteret god udlægning af Danmarkshistorien. Hvorfor pokker har man ikke brugt nogle af de mange anerkendte offentligt ansatte forskere til at skrive den. Det ærgrer mig,« siger Jes Fabricius Møller.

Og så er vi tilbage ved kernen. For den historie, som indvandrerne lærer, er historien om et lille, fredeligt land, hvor tingene altid er foregået i fred og fordragelighed, og danskerne langsomt er blevet enige om at blive et demokratisk folkefærd med fælles værdier, mener Niels Arne Sørensen.

»Det bliver lidt nuttet med den Danmarkshistorie, man får præsenteret,« som han siger.

Det Historiske Hus ønsker ikke at kommentere kritikken. Men Frederik Gammeltoft, kontorchef i Integrationsministieret, siger:

»Vi kan ikke tilfredstille de professionelle historikeres standard. Prøven er den første introduktion til Danmarkshistorien, og den er skrevet, så den kan læses af mange« siger han.

»Men vi kommer vidt omkring. Man lærer om de større historiske personer, men der er også spørgsmål om alt fra kristendommens indførelse til rødstrømpebevægelsen,« siger han.