Tidligere rigsantikvar og direktør for Nationalmuseet Olaf Olsen udarbejdede som ung kommunist under den kolde krig en liste over 500 fremtrædende danske kunstnere og videnskabsmænd og videregav den til sovjetambassaden i København.
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten søndag.
Til 75 af navnene føjede han korte biografier, oplysninger om, hvor de stod politisk, samt om de var Sovjetunionen venligt eller fjendtligt stemt.
Oplysningerne om blandt andet den legendariske atomfysiker Niels Bohr endte siden hos den sovjetiske militære efterretningstjeneste.
Danmarks fjende i Øst kunne ifølge historikere bruge oplysningerne til spionage og påvirkning af den offentlige mening eller som interneringslister i tilfælde af en besættelse af Danmark.
- Jeg følte det ikke som nogen form for kriminalitet eller landsforræderi, men så det som en orientering til den sovjetiske ambassades folk, så de vidste noget om de mennesker, de kunne komme til at møde.
- I dag fortryder jeg og ville ikke have gjort det samme. Men dengang var jeg en ung, glad og naiv kommunist, siger Olaf Olsen, bror til afdøde tidligere justitsminister Erling Olsen (S), til Jyllands-Posten.
Det er første gang, at Olaf Olsen - professor i arkæologi og leder af Den Store Danske Encyklopædi - står frem og fortæller om sit arbejde for Sovjetunionen.
Forløberen for Politiets Efterretningstjeneste (PET) fik i 1951 kendskab til sagen og ville retsforfølge Olaf Olsen. Han slap dog på grund af hensynet til en hemmelig kilde.
Regin Schmidt, historiker ved Københavns Universitet, var medlem af PET-kommissionen, som i anonymiseret form beskrev forløbet i 2009.
Han kalder det "en af de alvorligste sager", som kommissionen stødte på, fordi den handlede om videregivelse af personoplysninger til en fremmed magt.