En kendt forsker i den kolde krig havde alle muligheder for at bremse Politiken, inden avisen nævnte navnet på en mistænkt som "storspion."
Det er budskabet fra journalist Hans Davidsen-Nielsen tirsdag i Københavns Byret.
Retten skal afgøre, om Politikens chefredaktør gjorde sig skyldig i bagvaskelse, da avisen i 2012 bragte en artikel om, at en kendt Stasi-jæger var i kikkerten for selv at have været spion for den østtyske sikkerhedstjeneste.
Avisen skrev, at koldkrigsforsker Thomas Wegener Friis havde mistanke mod journalist Per Michaelsen. Men forskeren mente ikke at have tilstrækkelig dokumentation.
Det var en sensation. Ikke mindst fordi Michaelsen var kendt for at have skrevet talrige artikler i Ekstra Bladet om danskere, der havde arbejdet sammen med Stasi, og for to bøger om samme emne.
Politikens artikel blev skrevet af Hans Davidsen-Nielsen. Flere gange før offentliggørelsen talte han i telefon med Wegener Friis.
Denne ville dog hverken be- eller afkræfte, at det var Michaelsen, han havde kig på.
- Han havde mulighed for at stoppe artiklen. Hvis han havde afkræftet det, ville vi aldrig have bragt den, siger Hans Davidsen-Nielsen.
Samtidig havde to andre historikere bekræftet, at forskeren havde søgelyset rettet mod Michaelsen.
- Det er hævet over enhver tvivl, at det er sagsøger, som Thomas Wegener Friis har i kikkerten, siger Davidsen-Nielsen.
Netop Per Michaelsens egen rolle som aggressiv Stasi-jæger var den helt afgørende faktor for avisens beslutning om at påstå, at Michaelsen var under mistanke.
Det forklarer både Davidsen-Nielsen og den daværende chefredaktør Bo Lidegaard. Sidstnævnte bør sendes i fængsel og dømmes til at betale en godtgørelse på 300.000 kroner, lyder kravet i den private straffesag, som Per Michaelsen har anlagt.
På tilhørerpladserne i byretten ses Michaelsens daværende chef på Ekstra Bladet, Sven Ove Gade.
I retssalen opholder sig også andre forhenværende mediechefer. For eksempel Peter Wivel, der er tilknyttet Politiken. Han har været chefredaktør på Information, Weekendavisen og Berlingske.
Han afgiver forklaring om sin kontakt med Michaelsen i Berlin få dage efter den famøse artikel. I de seneste år har han ledt efter spor af Michaelsen i Stasi-arkivet. Men forgæves.
- Ville det ikke have været dejligt for alle parter, hvis jeg havde fundet dokumenter om, at det ikke var Per, som Wegener Friis havde i tankerne, spørger Wivel.
/ritzau/