Joachim og Alexandras yngste, prins Felix, har fået en kæreste. Det afslører B.T.
Hun hedder Karen Bak, og det er ingen hemmelighed. Til avisen siger prins Felix: - Det er rigtigt, at jeg er kærester med Karen. Vi har set hinanden i et stykke tid ...
Parret har ikke gået på samme gymnasium. Felix gik på Gammel Hellerup Gymnasium og blev student 23. juni., mens Karen Bak har læst på Ingrid Jespersens Gymnasieskole.
På Karens Facebook-profil står der også, at hun har gået på Tranegårdsskolen, og det betyder, at hun ikke er helt uvant blandt de kongelige.
Alle kronprinsparrets børn har nemlig gået på Tranegårdsskolen i Gentofte – og prins Christian er netop blevet færdig med 9. klasse her.
Vi har ikke før set den unge prins med en kæreste.