For Lars Løkke Rasmussen bliver Venstres landsmøde i weekenden måske det sidste af slagsen som statsminister og partileder.
Venstres landsmøde i Herning, der begynder lørdag, står i skyggen af det kommende folketingsvalg.
Selvom statsministeren ikke har trykket på valgknappen endnu, vil landsmødet være Løkkes mulighed for at 'shine'.
Og Løkke har som ingen anden partileder brug for at shine. Venstres partiformand står overfor et skæbnevalg, og skal skæbnen være ham nådig, skal hans præstation på landsmødet være lige i øjet, mener både valgforsker Kasper Møller Hansen og politisk kommentator Hans Engell.
Skæbnevalg
- Hvis Venstre ikke får statsministerposten efter et folketingsvalg, får Løkke meget svært ved at blive som formand. Så det er et skæbnevalg for Løkke. Han kan få Venstre til at gå frem, løbe med sejren og blive siddende i statsministeriet. Eller han risikerer at tabe det hele, siger professor Kasper Møller Hansen.
Hans Engell pointerer, at Venstre med Løkke i spidsen har forsøgt at løbe en valgkamp i gang siden august. Hele efteråret har ministre på stribe præsenteret det ene udspil efter det andet og nærmest gået reform-amok.
- Men den store offensiv i efteråret har ikke givet pote i Venstres meningsmålinger. Så landsmødet er en mulighed for en kickstart for Løkke, siger han.
1. De unge vælgere bliver væk.
2. Kvinderne gider ikke Løkke og Venstre men stemmer i stedet rødt.
3. Storbyerne er ikke til Løkkes gammeldags bondeparti.
4. Medlemmerne forsvinder fra partiet, fordi de er gamle og dør.
5. Arvefølgen er ikke på plads, og det giver splid og interne partiopgør.
6. Troværdigheden er tyndslidt og svær at genoprette.
7. Nye Borgerlige spøger i kulissen med ufravigelige krav efter et folketingsvalg.
8. Meningsmålingerne går den forkerte vej og har ikke været dårligere for Venstre i et kvart århundrede.
9. Udlændingepolikken er en svær nød at knække både internt i V og hos de partier, der skal være det parlamentariske grundlag efter et valg.
10. Temperamentet kan være svær at styre, men ingen bryder sig om en sur, krasbørstig og irriteret statsminister og partileder.
UDVID 
Lars Løkke skal levere en kraftpræstation frem mod folketingsvalget, hvis han skal gøre sig håb om at generobre statsministerposten. Han er oppe imod ikke færre end ti plager, der hver især skal bekæmpes for at gøre sig forhåbninger om at overleve i dansk politik længere end valgnatten 2019.
Plage nummer 1: De unge
Ved seneste folketingsvalg var kun hver fjerde V-vælger under 40 år. Sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er Venstre ubetinget det parti, der har dårligst fat i de unge vælgere. Og de unge vil næppe storme hen på valgstederne og sætte kryds ved Løkkes tropper ved næste valg, vurderer Hans Engell.
- De unge er optaget af uddannelse og den grønne dagsorden. Og de vil have unge, synlige politikere. Løkke selv virker tung og gammeldags, fordi han har været med i så mange år. Og Kristian Jensen, der ellers skulle være fornyeren, virker allerede slidt og skaber ikke ligefrem den nye dynamik omkring partiet i måden han præsenterer finansloven på, mener han.
Valgforsker Kasper Møller Hansen konstaterer, at Venstre er langt nede på unge borgerliges hitliste af partier. Både Liberal Alliance og Nye Borgerlige appellerer til unge med stærke borgerlige holdninger.
- Blå unge mænd stemmer især på Liberal Alliance, og hvis Løkke vil vinde dem tilbage, skal han appellere til dem, siger han.
Plage nummer to: Kvinderne
Ved seneste folketingsvalg scorede Venstre kun 16,1 procent af kvindestemmerne i Danmark.
Skal Løkke have succes ved det kommende folketingsvalg, skal han have større succes hos kvinderne, mener både Kasper Møller Hansen og Hans Engell.
- Mange kvindelige vælgere bryder sig ikke om Løkkes ofte studse, lidt arrogante og nedladende holdninger overfor andre politikere. Det tiltaler ikke de kvindelige vælgere, fastslår Hans Engell.
Kasper Møller Hansen peger på, at alle blå partier har en udfordring med kvindelige vælgere.
- Kvinder stemmer mere rødt, og mange er ansat i den offentlige sektor, hvor de arbejder som sosuer, pædagoger, lærere og sygeplejersker. Så Løkke er oppe imod en struktur i samfundet, der gør det svært for ham at vinde flere kvinder, der traditionelt stemmer på de røde partier, der taler velfærd og offentlig sektor op, fastslår han.
Plage nummer tre: Storbyerne
Lars Løkke plages i den grad af, at Venstre slet ikke har fat i vælgerne i København, Aarhus og andre storbyer. I byer som Ringkøbing, Varde og Herning satte cirka hver tredje vælger kryds ved partiet i 2015, mens det i Odense og Aarhus kun var hver syvende og i København ikke en gang hver tiende.
Dansk Folkeparti æder sig ind på Venstre i Jylland, og Liberal Alliance æder sig ind på bypartiet Venstre i storbyerne, noterer Kasper Møller Hansen.
- Liberal Alliance har sejret i byerne og Dansk Folkeparti på landet. Så Venstre skal kæmpe både i landet og byerne for at generobre nogle af de vælgere, som de tabte ved folketingsvalget i 2015, siger han.
Han fremhæver, at Venstre har forsøgt at fastholde og vinde vælgere i udkantsdanmark ved at flytte tusindvis af statslige arbejdspladser ud af hovedstaden.
- Men udflytning af arbejdspladser til udkantsdanmark ændrer ikke på, at posthuset, skolen og biblioteket er lukket. Uagtet alle de initiativer er vælgerne ikke vendt tilbage til Venstre, og målingerne tyder på, at Løkke har enormt svært ved at vinde den vælgergruppe tilbage, som de har tabt til Dansk Folkeparti, siger Kasper Møller Hansen.
Plage nummer fire: Medlemmerne
Venstres medlemsskare bliver mindre år for år. Ved udgangen af 2012 var der 43.835 kontingentbetalende medlemmer af Løkkes parti, mens det fem år senere var faldet til 35.957 medlemmer.
Hans Engell pointerer, at Venstre deler skæbne med Socialdemokratiet og andre partier på den front.
- Tendensen er en massiv tilbagegang af medlemmer alle steder, men det ændrer ikke på, at Venstre tidligere var et meget stærkt parti decentralt og med masser af medlemmer. Nu taber partiet medlemmer, simpelt hen fordi de er gamle og dør, og man ikke formår at få yngre ind i samme takt, siger han.
Plage nummer fem: Arvefølgen
Finansminister og næstformand Kristian Jensen er Venstres kronprins, men selvom arvefølgen formelt set er på plads, lurer der en mulig arvestrid om magten i Venstre.
Integrationsminister Inger Støjberg har i et interview med Altinget udtalt sig kryptisk og ladet forstå, at hun måske har viljen til at gå efter formandsposten.
Og det er også uafklaret hvem, der skal være næstformand, hvis Kristian Jensen bliver formand. Og så længe arvefølgen ikke er på plads, vil magtkampe om partiets linje plage Løkke frem mod et valg.
Plage nummer seks: Troværdigheden
Størst af alle ti plager er ifølge eksperterne Lars Løkkes troværdighed.
- Lars Løkkes største problem er hans troværdighed, der er helt i bund, siger Hans Engell.
- Elefanten i rummet er Lars Løkkes politiske troværdighed. Løkke har kæmpet så meget med en stribe sager, og vælgerne er meget kritiske og ubarmhjertige, når det handler om troværdighed, fastslår Kasper Møller Hansen.
Plage nummer syv: Nye Borgerlige
Ved seneste folketingsvalg blev Løkke udfordret af Liberal Alliances leder Anders Samuelsens fremadstormende nyliberale tropper, der lykkedes med at få unge blå mænd og mange selvstændige og veluddannede borgerlige til at sætte kryds ved LA.
Ved det kommende folketingsvalg vil Løkke også skulle lægge arm med Nye Borgerlige, og plagen opstår for alvor efter et folketingsvalg. For kommer Pernille Vermund ind med sine tre krav - om blandt andet et totalt asyl-stop - der skal opfyldes for at pege på Løkke som statsminister, bliver det svært at komme til magten.
Plage nummer otte: Meningsmålingerne
Venstre tabte i 2015 13 mandater og mere end hver femte vælger. Resultatet var det dårligste i et kvart århundrede. Målingerne peger på, at det går yderligere tilbage ved det kommende folketingsvalg.
I mange målinger roder Løkke rundt på 16 – 17 procent af stemmerne, og det vil martre Lars Løkke at gå af som formand for et parti med så ringe vælgertilslutning.
Plage nummer ni: Udlændingepolitikken
Internt i Venstre er der en strammer- og en slapperfløj på udlændingepolitikken, og i forhold til sit eget parlamentariske grundlag har Løkke også store problemer med at finde den rette balance.
For Løkke har flygtninge- og udlændingepolitikken været en konstant hovedpine i den nuværende valgperiode, og i en valgkamp, hvor Nye borgerlige og Dansk Folkeparti vil gøre alt for, at asyl-stop, grænsekontrol og kriminalitet blandt udlændinge kommer til at dominere, bliver hovedpinen kun større, vurderer eksperterne.
Plage nummer ti: Temperamentet
Lars Løkke Rasmussens temperament burde han selv kunne styre, mener Hans Engell.
- Lars Løkke ødelægger det ofte for sig selv ved at være så sur og krasbørstig. Det er som om, at han altid forsøger at småmyrde nogle af de andre partiledere i en bisætning, og han har hele tiden et håndkantsslag til dem. Det irriterer de andre politikere og også vælgerne, siger Hans Engell.
Den politiske kommentator fremhæver, at Løkkes balstyriske temperament mange gange overskygger, at han også er en yderst kompetent, dygtig og handlekraftig statsminister.
- Løkke er en dygtig politiker og en kompetent statsminister, men så nytter det ikke, at småskændes med journalisterne og komme med sure bemærkninger. Folk, der ser det på tv-skærmen, tænker uh nej. Ingen kan virke så irriteret som Løkke, og det må en statsminister ikke være, fastslår Hans Engell.
1. De unge vælgere bliver væk.
2. Kvinderne gider ikke Løkke og Venstre men stemmer i stedet rødt.
3. Storbyerne er ikke til Løkkes gammeldags bondeparti.
4. Medlemmerne forsvinder fra partiet, fordi de er gamle og dør.
5. Arvefølgen er ikke på plads, og det giver splid og interne partiopgør.
6. Troværdigheden er tyndslidt og svær at genoprette.
7. Nye Borgerlige spøger i kulissen med ufravigelige krav efter et folketingsvalg.
8. Meningsmålingerne går den forkerte vej og har ikke været dårligere for Venstre i et kvart århundrede.
9. Udlændingepolikken er en svær nød at knække både internt i V og hos de partier, der skal være det parlamentariske grundlag efter et valg.
10. Temperamentet kan være svær at styre, men ingen bryder sig om en sur, krasbørstig og irriteret statsminister og partileder.