Med Henning Moritzens død har Danmark mistet en af vores største skuespillere inden for både teater og film de seneste mange år.
Han nåede i løbet af sin karriere at medvirke i næsten 70 film- og tv-produktioner. Hertil kom et hav af roller på de skrå brædder.
Henning Moritzen døde lørdag efter et hjertestop. Han var netop fyldt blev 84 år den 3. august.
Moritzen startede sit skuespillerliv som elev på Privatteatrenes Elevskole i 1948. Allerede året efter optrådte han for første gang på film. Det skete med statistroller i filmene "John og Irene" og "For frihed og ret".
Den første egentlige filmrolle fik han i 1951 i Jon Iversens "Dorte". Allerede året før havde Henning Moritzen debuteret som nyuddannet teaterskuespiller på Det Ny Teater, hvor han var fast engageret i fem år efter sin uddannelse.
I mere end halvdelen af karrieren var Henning Moritzen fastansat på Det Kgl. Teater. Først i 20 år fra 1955 til 1975 og efter fem år som freelancer igen fra 1980 til 1998.
I alt blev det til op mod 60 hovedroller i forskellige stykker, heriblandt en lang række af klassikerne som f.eks. i "Soldaten Svejk" og i Strindbergs "Gustav III".
Ud over sin skuespillerkarriere arbejde Henning Moritzen også som iscenesætter, blandt andet via sin ven, den verdensberømte svenske instruktør Ingmar Bergman, på den svenske nationalscene Dramaten i Stockholm.
Det store filmgennembrud kom i 1953 i "Det gælder livet", men i dag husker især den ældre generation ham nok især som poeten i de tre film om Poeten og Lillemor fra 1959 til 1961.
Slutningen af 1950'erne og begyndelsen af næste årti var meget markante år i Henning Moritzens filmkarriere. For mens han stort set konstant havde store roller på teatret, var der flere op- og nedture på film.
Både i 1961 og 1962 indkasserede Moritzen Bodil-statuetter for henholdsvis bedste hovedrolle i "Forelsket i København" og året efter for bedste birolle i "Harry og kammertjeneren".
Den første af sine tre Bodil-priser hentede han i øvrigt samme år, som hans hustru, nu afdøde Lise Ringheim, modtog statuetten for bedste kvindelige hovedrolle i "Den sidste vinter".
Bodil nummer tre tilfaldt Moritzen for hans birolle i "Dansen med Regitze". Den store skuespiller fik derimod ikke en Bodil for sin måske bedste filmrolle, den ormstukne patriark i Thomas Vinterbergs "Festen" fra 1998.
Henning Moritzens lange teaterkarriere blev droslet ned, da han brækkede benet under optagelserne til filmen "grev Axel".
Og da han i 2001 havde spillet Jeronimus i "Maskerade" på Folketeatret, besluttede han, at det skulle blive karrierens sidste teaterrolle.
Han fortsatte imidlertid med filmen, hvor han lavede endnu en fremragende præstation i "Her i nærheden" og vendte i 2005 tilbage til lærredet med en lille, men markant rolle i Christoffer Boes "Allegro".
I 2009 fik han et bemærkelsesværdigt comeback i kortfilmen "Grisen", der ligesom "Harry og kammertjeneren" og "Dansen med Regitze" mange år forinden blev nomineret til en Oscar.
Ved den lejlighed konstaterede den aldrende skuespiller, at han havde "aftjent sin værnepligt".
- Jeg tror nok, at jeg må lære mig selv, at jeg ikke har kræfterne mere, sagde han til Ritzau.
Alligevel rakte kræfterne til endnu en markant filmrolle og endnu en fremstilling af en patriark. Nemlig som familiekoncernens overhoved, J.F. Sieger, i Rumle Hammerichs "Headhunter", der havde premiere i august 2009.
I 2010 fik publikum ham at se i "Alting bliver godt igen", hvor han endnu engang blev instrueret af Christoffer Boe.
I 2004 udkom erindringsbogen "Tilpas højrøvet", hvor Henning Moritzen fortalte om sin karriere og sin tilværelse.
Her som i flere interviews lagde han ikke skjul på, hvor meget han var præget af sit mangeårige samliv med Lise Ringheim.
- Jeg tror ikke, man kan få meget mere ud af livet, end jeg har fået, sagde han samme år til Kristeligt Dagblad.
Interviewet blev lavet i villaen på Frederiksberg, hvor de havde boet sammen, og hvor han havde en fornemmelse af, at hans afdøde kone stadig var til stede.
- Når jeg sidst på eftermiddagen sidder i min øreklapstol og blunder hen, kan jeg på vej op til virkeligheden få en følelse af, at hun er her. Jeg er hamrende sikker på, at hun er i stuen, men lige er gået ud for at vaske op eller tage et bad. Det er sekunder, vi taler om, men det er så levende, konstaterede enkemanden.
Ud over Bodil-priserne blev det i løbet af karrieren til et væld af andre priser og hædersbevisninger.
Henning Moritzen har både fået en Æres-Robert i 1999 og en række af de mest prestigefyldte teaterlegater, eksempelvis Bodil Ipsen-legatet, Studenternes Æreskunstner og Wilhelm Hansen Fondens ærespris. Desuden har Henning Moritzen modtaget ordenen kommandør af Dannebrog.
/ritzau/