Suzukis populære S-Cross model blev introduceret sidst i 2013 og modelfornyet i starten af 2017. Og nu er der så kommet en ny generation af cross-over modellen. Den er baseret på samme platform som den nuværende model, men fremstår helt ny både ude og inden døre.
Avisen.dk har af gode grunde ikke prøvekørt den endnu, men her er nogle vigtige stikord til den nye model, som kommer til forhandlerne herhjemme primo 2022.
* 1,4 Boosterjet turbomotor (129 hk) og Suzukis 48V mild-hybrid teknik er standard i alle versioner.
* WLTP-norm på 18,9 km/l
* Fås som 2WD og 4WD (Suzukis AllGrip Select system)
* Bilen kommer nu med LED lygter hele vejen rundt
* 6-trins manuelt eller automatgear
* Nyt er også Suzukis multimediesystem, som giver flere muligheder end det nuværende. Fx 360 graders kamera, trådløs Apple CarPlay opkobling, stemmestyring, visning af kørehistorik med mere.
* Sikkerhedudstyret opgraderes: fodgængergenkendelse på nødbremsen, vognbaneassistent med force-back, slingreadvarsel, skiltegenkendelse, blind-vinkel advarsel og advarsel for krydsende trafik bag bilen
* Startpris ca. 235.000 kr.