Julen og påsken har de fleste danskere styr på. Jesu fødsel, korsfæstelse, død og begravelse, og ikke mindst genopstandelsen. Men pinsen må de fleste nok melde pas på, hvis nogen beder dem om at forklare, hvorfor vi egentlig har fri mandag - 2. pinsedag.

Der sker faktisk en del i pinsedagene, der er kirkens tredje store højtid efter jul og påske.

Den vigtigste begivenhed er Helligåndens komme 50 dage efter Jesu genopstandelse. Helligånden er en del af den hellige treenighed, som består af Gud, Jesus og altså Helligånden. 

I pinsefortællingen er Helligånden 'hovedpersonen'. Den kommer til Jesu 12 disciple, som er samlet i Jerusalem. De er, ifølge fortællingen, modløse, efter at Kristus er fløjet til himmels på Kristi himmelfartsdag, fordi disciplene står alene med opgaven om at forkynde det kristne budskab.

Den kristne kirkes fødselsdag

Men det ændrer sig markant, efter Helligånden slår et smut forbi. Den viser sig som tunger af ild, der sætter sig på disciplene. Disse ildtunger gør disciplene i stand til at tale alverdens sprog.

De kan på den måde forkynde det kristne budskab til hele verden, og i den forbindelse opstår de første kristne menigheder. 

Man kalder derfor også pinsen for den kristne kirkes fødselsdag.

I modsætning til jul og påske, hvor familie, juletræer og påskeæg fylder meget i helligdagene, er der ikke på samme måde traditioner forbundet med pinsen.

Men fordi foråret som oftest har foldet sig gevaldigt ud, når pinsen falder i maj eller juni, tager mange ud i naturen for at se pinsesolen danse.