Når børnene skændes om, hvem der skal have den sidste kage, er den letteste løsning at dele den lige over.
Og det er, hvad Danmark og Canada nu ser ud til at gøre for at løse striden om den lille Hans Ø i strædet mellem Grønland og canadiske Ellesmere Island. Øen har ellers været stridspunkt mellem de to lande i flere år, og på skfit har canadiske og danske repræsentanter plantet et nationalflag på øen for at vise, hvem øen tilhører.
Men nye satelitfotos over øen viser, at den internationale grænse løber cirka gennem øen, der ligger i arktiske farvande - og ikke øst for den lille ø, som Canada ellers tidligere har påstået. Det skriver Canadian Press.
Øen ligger et andet sted
Hans Ø er ubeboet, men skulle være rig på olie og mineraler. I 2005 indgik Canada og Danmark en våbenhvile , og sent som i sidste måned mødtes repræsentanter i den canadiske regeringsby Ottawa for at forhandle om suveræniteten over øen.
Et notat fra slutningen af 2006 afslørede, at de topografiske kort, der oprindeligt blev brugt til at fastslå øens koordinater i 1967 ikke var så nøjagtige som de nyeste satelitfotos. Og nu viser sådanne fotos, at med øens rigtige koordinator placerer øen lidt længere mod øst end fastlagt i 1967. Med øens nye placering går den internationale grænse cirka midt gennem øen - og ser dermed ut il at blive halvt dansk og halvt canadisk.