»Jeg bruger Telebus, når jeg skal til ridning, boccia, besøge veninderne i Odder og min familie i Randers. At jeg ikke har så mange ture mere betyder, at jeg ikke kan se min far og mor så tit som hidtil. Min far og mor og bror skal nu til at køre mere, når vi skal se hinanden«.

Sådan skriver 26-årige Anna L. Hvam, der bor i Århus og er spastisk lammet.

Ordene står i et brev, der i dag bliver afleveret til rådmand Dorthe Laustsen (SF). Ligesom en række andre handikappede er Anna L. Hvam blevet ramt hårdt af byrådets beslutning om at skære i de ture, som kaldes fritidskørsel. Før besparelsen havde de handikappede 365 ture om året. Nu er antallet skåret ned til 200 ture.

Må skærer ned

Lone Jacobsen på 30 år bor i Viby og er også spastisk lammet og bruger el-stol. Hun skriver:

»Jeg bruger Telebus til ridning, til ungdomsklubben, til musik og dansk, og når jeg skal besøge min kæreste Søren. Jeg bruger også Telebus til at komme ned i byen, gå i biografen, købe tøj og tage på café. Når jeg bliver skåret i Telebus-ture, er jeg nødt til at skære ned på nogle af mine aktiviteter. Jeg har blandt andet måttet vælge dansk fra. Muligvis må turene til ungdomsklubben og ture til byen også skæres fra.«

Dansk Handicap Forbunds Århus Afdeling har fået henvendelser fra 15 handikappede, der er kede af, at de nu kun kan komme ud at køre to gange om ugen.

»Kommunen siger, at det er under 20, det rammer. Det tror vi ikke på,« siger Michael Pedersen, der er formand i Århus, og fortsætter:

»Vi er flere gange blevet beroliget med, at reduktionen ikke ville få konsekvenser for de fleste borgere, der benytter handikapkørsel, da de i forvejen ikke brugte de ture, som de havde til rådighed. Men Århusafdelingen har allerede fået flere henvendelser fra medlemmer, som beretter om, hvordan de færre ture er med til at forringe deres liv.«

Svære konsekvenser

I dag overrækker han og fem elever fra undervisningstilbuddet Handik@ breve og beskrivelser af konsekvenserne til Dorthe Laustsen, der er den ansvarlige rådmand for handikapkørslen.

Byrådsmedlemmerne får alle sammen et brev, hvor de bliver bedt om at overveje besparelserne en gang til.

»Vi vil opfordre dig til at overveje, om det er rimelige konsekvenser, som besparelsen får,« står der i brevet.

Anna L. Hvam vil gerne spørge politikerne: »Har du tænkt på, at vi, som i forvejen er i en bås som handikappede, får et endnu sværere liv?«