Et piskesmæld kan godt være et handicap. Men det er ikke nok at være handicappet for at få erstatning efter en fyreseddel.
Det viser en ny dom fra Højesteret.
Men selvom den handicappede tabte den konkrete sag, vækker dommen jubel hos andre handicappede og fagforeningen HK Danmark.
LÆS OGSÅ: Chefer dumper rygsyge: Giv os ansatte med 8-9 fingre!
Landets øverste retsinstans har nemlig gjort definitionen af et handicap tydeligere end nogensinde før.
- Det er fint, at Højesteret nu har defineret, at et handicap er det samme som en varig begrænsning i form af funktionsnedsættelse, siger Thorkild Olesen. Han er formand for Danske Handicaporganisationer - en paraplyorganisation for blandt andre Muskelsvindfonden og Scleroseforeningen.
LÆS OGSÅ: Bedst at mangle en finger eller en fod? Se hvem chefen foretrækker
Han er dog ked af det på kvindens vegne.
"Den usikkerhed er parkeret nu"
Hun var receptionist og blev fyret under en længere sygemelding. Hendes fravær skyldtes et piskesmæld, som hun fik i en trafikulykke. Piskesmældet gav hende blandt andet kroniske nakkesmerter og hovedpine.
- Tidligere var der usikkerhed om, hvorvidt en handicappet skulle have en varig begrænsning eller være uhelbredeligt syg. Den usikkerhed er parkeret nu, og det er vigtigt, forklarer Torben From, der er chef for HK Danmarks juridiske kompetencecenter, og fortsætter:
- Højesteret udtrykker, at sygdommen på afskedigelsestidspunktet ikke behøver at have haft en lang varighed - hvis blot prognosen fra en læge er langvarig.
LÆS OGSÅ: Minoritet efterlyser klar snak fra ny minister
Torben From glæder sig over, at der nu er mere faste rammer for, hvornår man retligt betragtes som handicappet.
- Nu har Højesteret defineret handicapbegrebet: En handicappet er en person, der lider af en sygdom, som medfører nogle begrænsninger og har en vis varighed, siger han.
HK Danmark kalder dommen "konkret og præcis".
"Sygdommen medførte en begrænsning i form af funktionsnedsættelse, der hindrede hende (receptionisten, red.) i at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre."
Kvinden fik sygdommen efter at have været involveret i en trafikulykke den 19. december 2003.
"Højesteret finder, at der først med lægeerklæringen af 4. april 2005 forelå en prognose for sygdommen, der indebar, at begrænsningen måtte anses for at have lang varighed.
Kvinden måtte således fra dette tidspunkt anses for at have et handicap, og hun var dermed handicappet, da hun blev opsagt den 21. april 2005."
Kilde: Dom fra den 23. juni 2015
Det skønnes, at 15.000 rammes af piskesmæld årligt. Fem procent af dem ender med at være kroniske. Flere af dem er medlemmer af Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU).
- Mange lever med piskesmæld uden hjælpere og hjælpemidler, men de er meget begrænsede på grund af blandt andet hovedpine og søvnbesvær. Det er rart at se, at der i dommen lægges vægt på funktionsnedsættelsen frem for foranstaltningerne, siger Janus Tarp, der er en af to næstformænd i PTU.
Må leve i smerter uden erstatning
Receptionisten beskriver selv sine smerter på følgende måde:
"Hun fik det værre og værre, sov dårligt om natten, følte sig træt og stresset, mistede sit humør, og arbejdsbyrden føltes tungere. Hun blev svimmel, når hun sad ved skærmen."
En speciallæge i neurokirurgi skriver blandt andet følgende i en erklæring:
"Hun har konstante nakkesmerter med udstråling ud over skulderågene og ned i overarmene samt i baghovedet, issen og panden. Der er altid sovende fornemmelser i venstre side af ansigtet samt smerter i venstre kæbeled."
LÆS OGSÅ: Claus fik knust kranium og ryg: Handicappede er helt ufarlige
Men kvinden begik en fejl.
Hun viste aldrig speciallægeerklæringen til sin chef. Faktisk havde receptionisten to erklæringer fra eksperter, hvis eksistens chefen ikke kendte til.
Og fordi han ikke kendte til handicappet, da han fyrede hende, var kvinden ikke beskyttet som en handicappet. Derfor gik hun glip af en erstatning.
- Det, vi kan lære af dommen, er, at vores medlemmer skal huske at orientere arbejdsgiveren, når de ved, at det kommer til at tage tid, siger Torben From fra HK Danmark.
Han råder medlemmerne til at få lavet en varighedserklæring hos deres egen læge eller en speciallæge.
Sejr for handicappede og chefer
Dansk Erhverv kalder dommen "en sejr for både erhvervslivet og de handicappede medarbejdere".
- Det er jo svært for en arbejdsgiver at tage de rette hensyn, hvis arbejdsgiveren ikke ved, at der er et hensyn at tage, siger Lotte Dickow Schmidth, der er advokat i interesseorganisationen, som repræsenterer 17.000 virksomheder.
- Dommen betyder, at en arbejdsgiver kun har pligt til at tilpasse arbejdet, så en handicappet medarbejder kan arbejde på lige fod med andre medarbejdere på virksomheden, når arbejdsgiveren enten ved eller bør vide, at medarbejderen er handicappet, uddyber hun.
LÆS OGSÅ: Jobmirakel: Norge tjener millioner på handicappede i arbejde
Handicappede håber, at der efter dommen vil være færre arbejdsgivere, der tøver, når de sidder over for en handicappet kandidat til en jobsamtale.
- Mange arbejdsgivere har været bekymrede for, at handicappede er svære at komme af med, når de først får foden indenfor. Jeg håber, at dommen kan være med til at afmystificere det, siger Thorkild Olesen fra Danske Handicaporganisationer.
- Nu må myten om, at hvis du ansætter en kandidat i kørestol, så hænger du på ham, være død, supplerer Janus Tarp fra PTU.