Hamborg:

’We are red, we are white, we are Danish Dynamite,’ står der på ryggen af den hjemmestrikkede sweater. På maven står der ’Henry Jensen’, og på Henrys højre hånd står nummeret ’33’ skrevet med kuglepen.

Nummeret angiver Henry Jensens placering i den lange kø foran billetlugen ved Colour Line Arena i Hamborg, hvor Danmarks håndbold-drenge i aften skal spille semifinale ved VM mod Polen.

Henry er kørt hertil fra Allingåbro på Djursland. Det er ikke specielt varmt i Hamborg, men humøret er højt alligevel: Håndboldfeberen er så småt ved at sætte ind.

»Jeg var her også i tirsdags, og der var ikke noget med numre. Nu er der numre, og så hedder det én billet, eller højst to per person,« fortæller Henry.

Tirsdag var han nummer fem i køen, men trods sit høje nummer i dag, er han rimeligt fortrøstningsfuld, for han har lige hørt, at der skulle være billetter nok til alle i køen.

Også til vennen Henrik Haslund, som lige er fløjet ind fra London.

»Ja, det er en klassiker,« opmuntrer Henry, og så må Henrik fortælle:

»Jeg var i London for at se Arsenal, jeg og tre venner. Derovre er der ikke noget, der hedder håndbold, så under tirsdagens kamp fik vi sms’er fra Henry. Og da vi så fandt ud af, at vi havde vundet, så ringede jeg og spurgte, om der var billetter at få, hvis vi fløj til Hamborg. Det kunne Henry jo ikke garantere, men vi fløj alligevel. Vi var her ti minutter i otte, og kampen startede kvart over, så det var lidt presset, men vi nåede det,« forklarer Henrik Haslund.

»Arsenals nye stadion er dæleme flot, men det her?,« siger han og peger på areanen bag sig:

»Det var ligeså flot i tirsdags, det var helt vildt!«

Alligevel regner han dog ikke med at tage turen til Køln, hvis Danmark vinder og kommer i VM-finalen.

»Nej, jeg er ved at være brugt,« konstaterer han forsigtigt, mens han lige hilser med sin dåseøl.

Så er der tilsyneladende mere energi tilbage hos Henry. Han har også prøvet turen før, dog med fodboldlandsholdet. Det er dér, sweateren stammer fra.

Henry Jensen er også begejstret over stemningen til håndboldkampene.

»Spændingen, stemningen.. Hvis du var her tirsdag, så ville du også komme tilbage torsdag,« som han siger.

»Og jeg har endda ikke en klap forstand på håndbold,« siger han med et bredt grin.

I den gode ende af køen er stemningen også god.

Mira Kjeldsen har det eftertragtede nummer 1 på hånden, mens hendes fire venner har 2, 3, 4 og 5. De har stået her siden klokken halv seks i morges og skulle egentlig have haft timer på gymnasium og handelsskole nu. Meeen... Det er jo semifinalen!, som de siger.

Pludselig sker der noget i flokken. Der er bevægelse i den ene ende af pladsen. Er det nu, at lugen bliver åbnet? Er det nu, det sker?

Men nej. Det er bare en flink dame, der kommer med te, som de ventende danskere kan varme sig på. Fint nok, men de fleste her vil dog hellere have en billet at varme sig på.