De er langt væk fra arbejdsmarkedet. De har ingen eller næsten ingen uddannelse, og hvis ikke de skal parkeres på livslange sociale ydelser, skal der gøres en ekstra indsats for at få dem ind på arbejdsmarkedet.

Sådan lyder udmeldingen fra partier bag satspuljen, der netop har afsat 70 millioner kroner over to år til en nålestiksoperation over for unge ledige i matchgruppe 2 og 3. Det er personer, som ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet af sig selv.

”Hvis vi ikke gør noget, risikerer vi, at de falder hele vejen igennem systemet. Så har vi en situation, hvor de her unge mennesker i løbet af få år reelt ikke har nogle muligheder, og så skal der måske oprettes fleksjobs eller førtidspension,” siger Bjarne Laustsen (S), medlem af beskæftigelsesudvalget.

En fod indenfor

De mange millioner skal bekæmpe ledigheden blandt denne særlige gruppe af unge. Det er også meningen, at den skal hjælpe med at fastholde dem i uddannelse.

Arbejdsmarkedsordfører Mai Henriksen fra de konservative forklarer, at det handler om en indsats for en gruppe med et særligt behov:

”Der er god grund til at kigge på de unge kontanthjælpsmodtagere. Vi er i gang med at sætte nogle meget kedelige rekorder, når det kommer til ungdomsarbejdsløshed, og vi risikerer, at de aldrig får foden ind på arbejdsmarked igen.”

47.000 unge på kontanthjælp

Siden foråret 2008 er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med knap 20.000 personer, hvilket svarer til en stigning på godt 70 procent. Det betyder, at der var godt 47.000 unge under 30 år på kontanthjælp i august 2011.[pagebreak]

Næsten to ud af tre unge kontanthjælpsmodtagere er i matchgruppe 2 eller 3, og vurderes derfor ikke at kunne tage et arbejde, viser en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet.

Den præcise udmøntning af puljen ligger under Arbejdsmarkedsstyrelsen, og er ikke endeligt fastlagt. 

Uddannelse er nøgleordet

Det står dog fast, og at uddannelse og opkvalificering bliver et meget afgørende element.

”Det er nøglen til, at de kommer i gang med noget fornuftigt. At de måske bliver selvforsørgende og bliver en del af samfundet på det ordinære arbejdsmarked i stedet for at være marginaliseret,” siger Bjarne Laustsen og fortsætter:

”Der er altså nogle, der ikke kan gå den direkte vej, og som har brug for ekstraordinær hjælp til at komme i gang med en uddannelse. Der er også nogen, der har brug for et regulært los bag i."

Fleks-uddannelse i spil

De erhvervsrettede initiativer vil bero på et samspil mellem UU-center, erhvervsskole kommunen, jobcentret med flere. Selve indholdet kommer til at variere alt efter behov. [pagebreak]

Muligheden for at tage en såkaldte fleks-uddannelse for folk, der ikke kan gå den lige vej gennem uddannelsessystemet kan også komme i spil, siger Bjarne Laustsen:

”Vi har cpr-numre på de her personer. Så vi ved hvem, det er, og hvad opgaven går ud på. Det betyder, at der kan laves en ekstraordinær indsats lige nøjagtig for de her grupper.”

Effekt i forhold til yngres førtidspension

Ifølge Mai Henriksen kommer ordningen til at omfatte ’unge’ under 40 år.

Dermed kan ordningen spille en rolle i det opgør med de nuværende regler for førtidspension, som Mette Frederiksen (S) varslede kort efter, at hun tiltrådte som beskæftigelsesminister.

Her lød det, at det som hovedregel ikke skulle være muligt for personer mellem 35 og 40 år at få tildelt førtidspension. 

Det spørgsmål kommer partierne på Christiansborg sandsynligvis til at tage stilling til i det nye år. 

Sker det, at tildelingskravet for førtidspensioner til yngre mennesker skærpes, kan satspuljeforliget for unge ledige i matchgrupp 2 og 3 være en del af den indsats, der træder i stedet, mener Mai Henriksen:

”Det er i høj grad her, jeg ser, at den her ungepulje kan spille ind.”