Da Mahmoud Aldhirij købte et større parti mandler ind til sin forretning, Michellas Frugt og Grønt i Kolding, opdagede han ikke, at der var levende larver og møl i poserne.
Det siger han i en mail til Ugeavisen Kolding.
- Vi har købt diverse mandler fra en leverandør med et års holdbarhed, men der blev desværre ikke lagt mærke til, at det var små insekter i poserne.
De levende larver og møl blev sammen med spind til gengæld opdaget af Fødevarestyrelsens kontrollanter.
Fundet har udløst en sur smiley og en bøde på 10.000 kroner for "markedsføring af fødevarer uegnet til menneskeføde". Det fremfår af kontrolrapporten.
Mahmoud Aldhirij siger til ugeavisen, at det er et isoleret tilfælde, og at han fremover vil dobbelttjekke de indkøbte varer - uanset holdbarhed.
Smileyerne hos Michellas Frugt og Grønt i Kolding midtby er forvandlet fra store smil til en sur smiley. (Foto: Google Street View)