Fra 2013 kan Grønland selv bestemme sin klimapolitik. Og hvis selvstyret i Nuuk ønsker det, kan Grønland i fremtiden vælge at stå helt uden for internationale klimaaftaler i FN-regi.
Det er konsekvensen af en ny samarbejdsaftale om klimaforhandlinger, som klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) onsdag underskriver i Nuuk.
- Dette er en aftale, som bygger på tillid, og jeg er overbevist om, at den vil blive til gensidig gavn og glæde for Grønland og Danmark. Grønlænderne kommer nu til selv at bestemme, hvor meget de vil bidrage til klimaindsatsen i fremtiden, siger Lidegaard.
Hidtil har Grønland været bundet af Danmarks klimamål i Kyoto-aftalens første periode, der udløber i 2012. Det skyldes, at Grønland er en del af rigsfællesskabet, som i Kyoto lovede at skære 21 procent af udledningen af drivhusgas.
Grønlænderne har allerede gjort en del for at mindske udslippet af drivhusgasser, påpeger Martin Lidegaard.
- Grønland har bygget mange vandkraftværker og gjort en stor indsats for klimaet. Det bliver nu grønlændernes eget valg, hvor meget man ønsker at bidrage i fremtiden. Jeg håber selvfølgelig, at de ligesom andre lande vil bidrage med deres del, siger ministeren.
Samarbejdsaftalen er fra grønlandsk side underskrevet af Jens. B. Frederiksen, formand for partiet Demokraterne og medlem af landsstyret (Naalakkersuisut) for boliger, infrastruktur og trafik.
Landsstyret har gentagne gange udtrykt bekymring for, om skrappe CO2-mål vil stå i vejen for den økonomiske udvikling, Grønland ønsker sig. Håbet er, at udvinding af olie og andre råstoffer som jern og sjældne jordarter kan skabe nye arbejdspladser.
En grønlænder udleder i dag nogenlunde lige så meget drivhusgas som en dansker - 10-11 ton CO2 om året.
Grønland er et af de steder, som påvirkes mest af klodens opvarmning. I sommer blev hele 97 procent af den kilometertykke indlandsis ramt af afsmeltning som følge af rekordhøje temperaturer.
/ritzau/