Klokken var to minutter i seks fredag morgen, da beboere i det centrale Athen blev vækket af et brag. Det varede ikke længe, før de fandt ud af, at den amerikanske ambassade igen var blevet mål for et angreb. Denne gang var der dog ingen, der kom til skade.
Det er nemlig ikke første gang, at lige præcis denne ambassade er blevet angrebet, for der er en lang tradition for anti-amerikanske følelser i Grækenland. Det skyldes blandt andet, at grækerne efter de allieredes deling af Europa blev kastet ud i en fem år lang borgerkrig mellem kommunister og nationalister efter Anden Verdenskrig, hvor amerikanerne støttede nationalisterne.
Også i 1970’erne valgte USA side i Grækenland. Dengang bakkede USA det højreorienterede militærdiktatur, som kontrollerede Grækenland fra 1967 til 1974, op. Og det har grækerne ikke glemt. Den mest voldsomme reaktion er kommet fra terrorgruppen 17. november, der blandt andet har slået en CIA-chef ihjel.
»Der findes meget anti-amerikanisme i Grækenland. Det betyder ikke det samme som, at grækerne støtter sådanne angreb. Men den amerikanske udenrigspolitik er ikke vellidt i Grækenland,« siger dr. George Kassimeris, der er terrorekspert ved the University of Wolverhampton, og som har skrevet en bog om 17. november.
Revolutionær Kamp
Der gik ikke mange timer, før den venstreorienterede bevægelse Revolutionary Struggle (Revolutionær Kamp, red.) påtog sig ansvaret for angrebet. Fredag affyrede gruppen en panserværnsgranat fra den anden side af gaden mod den amerikanske ambassade, der på grund af tidligere angreb er en af de mest velbevogtede bygninger i Grækenland. Granaten eksploderede på et toilet på tredje sal i bygningen i nærheden af ambassadørens kontor og undgik lige at ramme det amerikanske segl på forsiden af bygningen. Den græske regering meldte hurtigt ud, at den så angrebet som en symbolsk handling.
»Vi mener, at dette forsøg på at genoplive terrorismen er forkasteligt, og det vil ikke lykkes. Vi tror, at dette er en symbolsk handling. Det er et forsøg på at forstyrre vores lands internationale relationer,« sagde Vyron Polydoras, minister for offentlig orden, til AP.
Stigning i vold
Ifølge George Kassimeris bør angrebet ikke komme som en stor overraskelse. Men på trods af grækernes erfaringer med venstreorienterede grupper bliver disse undervurderet af politiet.
»Det er et klassisk eksempel på, at det græske politi ikke holder nok øje og undervurderer den reelle trussel. Det er en af de bedst bevogtede amerikanske ambassader i verden, og det siger lidt om, hvor langt gruppen er villig til at gå. De sendte en besked om, hvor alvorlige hensigter de har,« siger George Kassimeris.
Ifølge ham er der ikke tegn på en generel stigning i volden blandt Europas venstreorienterede, som den man oplevede hos blandt andre Rote Armee Fraktion i 1970’ernes Tyskland. Han kan dog godt finde en fællesnævner for alle de voldelige angreb, der har fundet sted i Europa de seneste år.
»Rote Armee Fraktion eksisterede i en tid, hvor Berlinmuren stadig stod, og hvor kommunisme og marxisme stadig var hotte ideologier. I dag ser man mere på kulturelle og politiske emner. Guantanamo og Abu Ghraib er emner, der berører flere forskellige ideologier, og som forener dem,« siger George Kassimeris.
Han nævner Irak-krigen og dens konsekvenser som en af de største grunde til, at de voldelige bevægelser slår til.
»Denne gruppe ønsker ikke at starte en revolution i Grækenland. Den ønsker at sende en besked til Washington. Al-Qaeda og Revolutionary Struggle har måske ikke meget til fælles ideologisk, men de forenes i deres had til den amerikanske udenrigspolitik,« siger George Kassimeris.