Fakta følger
---- ---- ---- ----
Den var frygtet. Dagen, da grækerne skulle til stemmeurnerne, efter at landet i februar sikrede sig en astronomisk hjælpepakke, som løbende skal skære lunser af den græske gældspukkel.
Men de færreste havde nok forventet, at de græske vælgere i så høj grad ville benytte lejligheden til at vende ryggen til de to tidligere regeringspartier - Nyt Demokrati og Pasok - der som de eneste af de 32 opstillede partier støtter op om de benhårde reform- og sparekrav, der er stillet til gengæld for milliardlånene.
Pasok og Nyt Demokrati kan tilsammen ikke mønstre et flertal. Derfor nytter det nok så lidt, at EU sikrede en garanti fra de to partier om, at de ville fortsætte den strenge reformvej efter valget.
For hvis partierne vil gå sammen om at danne den nye græske regering, kræver det opbakning fra mindst ét af de partier, der gik til valg på en genforhandling af hjælpepakken.
Hele den situation puster til gældskrisens gløder, vurderer grækenlandskender og senioranalytiker hos tænketanken European Policy Center Janis Emmanouilidis.
- Der er en masse spørgsmål. Det er helt uklart, hvordan en regering skal dannes, om der overhovedet kommer en regering, og hvor stabil den i så fald vil være. Der er enorme usikkerheder, og nogle spekulerer endda i, om der kommer et omvalg, siger Janis Emmanouilidis til Ritzau.
Finansmarkederne reagerede mandag prompte på de mange ukendte faktorer. Aktiekurserne lyste over det meste af verden rødt, og det græske indeks oplevede i løbet af dagen fald på omkring otte procent.
Samtidig vurderer det internationale finanshus Citigroup, at der nu er 75 procent sandsynlighed for, at Grækenland forlader euroen inden for det næste år til halvandet. Inden valget vurderede Citigroup risikoen for 50 procent.
Janis Emmanouilidis siger, at "man ikke kan udelukke, at Grækenland vinker farvel til eurosamarbejdet".
- Men på den anden side viser valget, at grækerne gerne vil have partier, der er modstandere af den opskrift, EU har fremført mod krisen. De synes, kravene fra EU er ubærlige, siger han.
Spørgsmålet er, om EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF) er villige til at genåbne den græske aftale, der kom på plads efter måneder med hårde forhandlinger.
IMF har tidligere været meget faste om, at en aftale er en aftale. Og den tyske kansler, Angela Merkel, giver mandag udtryk for, at hun ikke vil rokke sig.
- Vi kan ikke bare genåbne en diskussion om alt det, vi tidligere er blevet enige om, efter et valg i et lille eller et stort land, siger den magtfulde Merkel ifølge nyhedsbureauet AFP.
Nogenlunde samme toner lyder der fra EU-Kommissionens øverste talsmand, Pia Ahrenkilde Hansen.
- Kommissionen håber og forventer, at Grækenlands kommende regering vil respektere de forpligtigelser, som Grækenland har indvilliget i, siger hun.
Janis Emmanouilidis tør ikke spå om, hvorvidt grækerne får lov at slække på kravene, men konstaterer:
- Hvor end man kigger hen, ser det hele mere kompliceret ud i dag (mandag, red.), end det gjorde i går (søndag, red.).