Tre-fire gange om måneden modtager Maher El-Badawi, som er kulturel medarbejder i Vollsmose kirke, en henvendelse fra OUH, og så kører han på hospitalet med den odenseanske imam Abu Hassan.

»Det er godt, at en imam kan få lov at besøge muslimske patienter på hospitalet. Men det ville være endnu bedre, hvis man tilknyttede en imam fast. Så er det hans arbejde, og man kunne bruge hans ressourcer og tid bedre,« siger Maher El-Badawi.

Han fortæller, at de muslimske patienter på OUH, der ønsker at se en imam, ofte er meget syge personer uden tilknytning til det muslimske miljø i Odense, eller personer, som ikke har pårørende i landet. Og så har de svært ved at forstå den danske hospitalskultur.

»Jeg tror også, at det ville være godt for integrationen og hjælpe på dialogen mellem sygehuspersonalet og patienten, hvis man tilknytter en imam fast. For nogle gange er det to forskellige kulturer, der mødes,« siger Maher El-Badawi.

Støtte fra København

»Jeg kan ikke forstå, at der på hospitaler ikke skulle være behov for en kvalificeret imam, der har indblik i det danske sygehusvæsen. For min erfaring er, at hvor der er etniske patienter, er der også et behov for åndelig omsorg og ritualer fra en kultur, man kender. Men det er selvfølgelig op til det enkelte hospital at vurdere, om der er et behov,« siger 31-årige Naveed Baig, der er tilknyttet som hospitalsimam på Rigshospitalet og er projektleder på Etnisk Ressourceteam.

Ifølge Naveed Baig kan en hospitalsimam også hjælpe til med praktisk rådgivning. For de moderne udfordringer i begreber som prævention, seksualundervisning og organtransplantation kan være svære at forholde sig til, hvis man kommer fra en fremmed kultur. En hospitalsimam kan også hjælpe til med afvaskning, når en muslimsk patient dør.

»Både patienter, pårørende og plejepersonale kan opleve magtesløshed. Her kan en hospitalsimam skabe tillid og tryghed og et samspil mellem alle parter,« siger Naveed Baig.