Kloden sveder. USA’s præsident opdagede det i januar, hvor kirsebærtræet foran hans vindue i Det Hvide Hus pludselig sprang ud.

Fynboerne opdagede det i februar, hvor en grådig stormflod åd det meste af deres sommerhusgrunde.

FN har vidst det længe. Samtidig med den amerikanske præsident så kirsebærtræet springe ud, og fynboerne reddede deres havemøbler fra stormfloden, underskrev FN’s medlemslande et direktiv, der fastslår, at miljøforandringerne er menneskeskabte.

Pludselig er det gået op for os, at det er vores skyld, at isen smelter, og dyrene uddør.

100 års vejrudsigt

Vi har fået dårlig samvittighed, og det er der ikke noget at sige til, mener seniorforsker Jens Nyeland, der er i gang med at forberede Danmarks nok største udstilling om de globale klimaforandringer i Naturama i Svendborg.

»Folk kan først forholde sig til den globale opvarmning, når den bliver synlig i baghaven. Oversvømmelserne og den milde vinter har sat noget i gang.«

På udstillingen Isen brænder , der åbner i begyndelsen af juni, vil man blandt andet kunne se, hvordan vejret bliver om 100 år.

Dansk Meteorologisk Institut (DMI) vil på nogle opstillede computerskærme vise, hvor meget blæst, regn og sol, vi kan forvente at se om 100 år.

Gennemsnitstemperaturen vil være steget med seks til otte grader. På Østgrønland vil den stige med op til 12 grader. Vandstanden i verdenshavene vil være steget med syv meter. Og så vil vi kunne forvente kaskader af regn.

Forvirret isbjørn

»Vejret vil være meget omskifteligt. Tørre somre og meget våde vintre. Vi forventer, at nedbørsprocenten vil være steget med 250 procent. Det omskiftelige vejr skyldes i høj grad, at Indlandsisen smelter. Isen består af ferskvand, og når den blandes med saltvand, vil strømningerne i havene ændre sig,« fortæller Jens Nyeland.

De nye havstrømme vil forvirre dyrelivet. Jens Nyeland har i flere år forsket i grønlandsk dyreliv, og han er bekymret for blandt andet isbjørnens overlevelse.

»Isbjørne bor på isen, og her fanger de deres føde. Vi har for nylig set omkring 50 bjørne drukne, fordi de ledte efter is. De er blevet forvirrede over, at den pludselig var væk. Problemet er, at de ikke har andre steder at flytte hen. Der findes ikke koldere egne end Grønland i verden.«

Juletræet forsvinder

Selv i Danmark skal vi tage afsked med flere dyrearter.

»Den lille korsnæb, der lever af grankogler, vil formentlig forsvinde. Det samme gælder visse arter nattergale.

Til gengæld vil vi formentlig kunne se traner hele året. De plejer at trække til Frankrig, men nu er vintrene efterhånden så varme i Danmark, at de ikke længere behøver.«

Selv det gammeldags juletræ, rødgranen, ser ud til at forsvinde fra Danmark.

»Klimaet er igen alt for varmt for rødgranen. Men de andre grantræer kan sagtens klare et varmere klima, så julen er da heldigvis reddet.«

Hamstrene kommer

Nye dyrearter vil også komme til landet. Blandt andet guldhamsteren, som mange børn holder tamme i et bur.

»Den lever vildt i Tyskland. Igen er det det varme vejr, der tiltrækker dyret.«

Om det så er positivt eller negativt, at dyr og planter bytter plads, er Jens Nyeland lidt i tvivl om.

»På nogle områder er det måske positivt og på andre områder negativt. Det vigtigste er, at vi er bevidste om klimaforandringerne. At vi ved, at det er vores skyld, at klimaet ændre sig. Derfor er det også vores ansvar at rette op på de problemer, som den globale opvarmning har skabt.«