Fødevareministeriet opretter en telefon-hotline for landmænd om randzoner, der forbyder dyrkning langs vandløb, fordi der er skabt usikkerhed med sagsanlæg fra landmænd.
Det oplyser fødevareminister Mette Gjerskov (S).
- Al den debat har givet landmænd usikkerhed om, hvad der skal ske. Derfor har vi lavet en hotline, så landmænd kan ringe ind og få afklaret tvivlsspørgsmål, siger hun.
Randzonerne træder i kraft 1. september, og hun afviser Venstres og landbrugets krav om at udskyde randzonerne et år, så Fødevareministeriets kort præcist afdækker de omfattede vandløb, fastholder hun.
- Venstre prøver at løbe fra den lovgivning, de selv har lavet. Jeg følger deres plan nøjagtigt. Randzonerne træder i kraft 1. september i år, siger hun.
Venstre kræver udsættelse, fordi kun 50-70 procent af vandløbene ifølge landboforeningerne er indtegnet korrekt på Fødevareministeriets kort.
- Vi fik i foråret valideret (bedømt) kortene, hvor 94 procent var retvisende, siger Mette Gjerskov.
Zonerne omfatter store arealer ved Limfjorden, Læsø, Kolindsund på Djursland og Lille Vildmose. Ifølge Mette Gjerskov rammes ingen landmænd på mere end fem procent af markarealet.
Randzoner omfatter 10 meter zoner ved alle danske vandløb og større søer. Her tages 50.000 hektar - på størrelse med Falster - ud af dyrkning. Det skal skåne vandmiljøet for 9000 tons kvælstof årligt, for at Danmark kan leve op til EU's vandrammedirektiv.
Organisationen Bæredygtigt Landbrug mener, at zonerne rammer godt 150.000 hektar jord. Ifølge direktør Vagn Lundsteen vil mange landmænd ignorere loven, fordi de har anlagt en sag mod staten.
Landmænd har ifølge Mette Gjerskov pløjet 160.000 hektar brakjord op, så der er nok at tage af, siger hun.
- Så det er ikke min største bekymring, siger hun.
/ritzau/