Det får ingen betydning i virkelighedens verden, at den borgerlige blok nu kræver randzonerne ved vandløb skrottet.
Det fastslår fødevareminister Mette Gjerskov (S), efter at Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance rejser kravet i Jyllands-Posten.
- Jeg kan kun se det sådan, at de borgerlige nu løber fra den lillebitte mikroskopiske grønne dagsorden, de selv satte, da de var i regering. Jeg synes, det er virkelig slapt. Vi ved, at randzonerne virker, og de er nu gennemført, siger Gjerskov.
Hun peger på, at Danmark stod over for en sag ved EU-Domstolen, fordi VK-regeringen gennem 10 år ikke tog skridt til at gennemføre EU's krav om rent vandmiljø i 2015.
- Det handler om, at der er for meget kvælstof i vores fjorde og ved vores kyster. Det giver iltsvind og fiskedød, og det kan vi ikke have. Derfor skal vi reducere udledningen af kvælstof, og det gør vi med randzoner. De virker, siger Mette Gjerskov.
Randzonerne blev vedtaget af Venstre og De Konservative med støtte fra Dansk Folkeparti. Men i dag mener de borgerlige miljøordførere, at loven om randzoner fører til tab af arbejdspladser og eksport.
De ønsker en mere målrettet regulering i stedet for generelle virkemidler. De 10 meter brede randzoner på 50.000 ha landbrugsjord koster for dyrt og giver ikke nok miljøeffekt, erklærer de.
Blå blok vil også have afskaffet kravet om efterafgrøder, som fra næste år skal dække 140.000 hektar landbrugsjord og holde kvælstof tilbage fra vandmiljøet.
Gjerskov fastholder, at også de såkaldte miljøafgrøder skal gennemføres:
- Men jeg har jo åbnet for, at landbruget kan komme med alternativer. Vi vil gerne målrette tingene, efterhånden som vi bliver klogere. Derfor har vi jo også nedsat en Natur- og Landbrugskommission til at rådgive os, siger hun.
Efterafgrøderne skal reducere udledningen af kvælstof fra landbruget med knap 2000 ton i 2015.
/ritzau/