Der var arbejde til flere år ud i fremtiden, da de danske landsoldater trak sig ud af Irak i august. Men den folkelige og politiske modstand mod Irak-krigen var medvirkende faktorer til, at Danmark forlod det krigshærgede land, så snart vi havde løst vores specifikke opgave i det sydlige Irak.

Det siger forsvarsminister Søren Gade (V), som også nævner ønsket om at fokusere på missionen i Afghanistan som årsag til den danske Irak-exit efter blot fire år.

Løst specifik opgave

»Det ville være forkert at sige, at det ikke spiller en rolle, hvad befolkningen tænker om Irak. Vi har løst en specifik opgave, som vi havde lovet at løse, og så kunne vi selvfølgelig have fået en ny opgave. Jeg havde da gerne set, at der var mere fredeligt i Irak.«

Så hvis der var en bredere folkelig accept af missionen i Irak, så havde vi fundet andre opgaver og var blevet dernede?

»Jeg ville jo lyve, hvis jeg sagde, at der ikke er opgaver at løse i Irak. Amerikanerne er jo lige gået fra 135.000 til 160.000 soldater, og det er jo ikke for deres blå øjnes skyld. Der er arbejde i Irak til adskillige år. Vi havde bare besluttet os for, at vi løser den opgave i syd, og så tager vi hjem. Men hvis vi havde sagt, at vi ville til Bagdad, så var vi kommet det. Så der spiller den folkelige accept da ind,« siger Søren Gade.

I lørdags fortalte den irakiske viceudenrigsminister i et interview med Nyhedsavisen, at det var Danmark, som bad den irakiske regering om lov til at trække sig ud af Irak.

Imod officiel forklaring

Den forklaring er i direkte modstrid med den officielle danske forklaring om, at det var den irakiske regering, som bad Danmark trække sig ud af det sydlige Irak for selv at overtage sikkerheden. Men den påstand afviser Søren Gade.

»Det passer simpelthen ikke. Det var irakerne, som udtrykte ønske om at blive herre i eget hus. Det er ikke noget, vi har opfundet til at passe til virkeligheden, uanset hvad Mogens Lykketoft eller andre siger.«