Hver femte dansker - en million mennesker - lider af allergi, og antallet stiger hvert år i hele den vestlige verden. Til gengæld er der nu håb forude for de mange millioner mennesker, hvis liv bliver forpestet af rindende øjne, kløe, eksem eller hiven efter vejret.
Forskere ved Aarhus Universitet har nemlig fundet flere genfejl, som findes ekstra hyppigt hos folk med en allergisk sygdom.
»Allergi-generne giver personer en øget risiko for at udvikle allergi og astma, hvis de bliver udsat for nogle ting i miljøet omkring os, måske kemiske forbindelser eller en bestemt livsstil, spisevaner eller andre ting, man endnu ikke kender til,« siger Anders Børglum, leder af Institut for Human Genetik. Universitetet har i øjeblikket sendt patentansøgninger på otte gener afsted, og perspektivet ved at finde alle allergi-generne er, at man kan finde en måde at helbrede allergi på - i stedet for blot at dæmpe symptomerne med for eksempel høfebermedicin som antihistaminer.
Fikse forkerte gener
»Arvelighed spiller en stor rolle for astma og allergi. Hvis vi kan finde ud af, hvad det er for gener, der er involveret, så kan vi bedre forstå, hvilken biologi, der ligger bag sygdommen, hvorfor den udvikler sig og ikke mindst bedre spore os ind på, hvad det er for miljøfaktorer i vores moderne verden, der gør, at flere og flere får problemer med, at immunforsvaret bliver overfølsomt,« siger Anders Børglum.
I dag er det ikke muligt rigtigt at helbrede allergi, når det først er der. Men én af måderne, man kan finde en mirakelkur mod den udbredte sygdom på er ved hjælp af genterapi. På den måde kan man simpelthen erstatte eller fikse de gener, der er fejl på.
»Genterapi har fået en oprejsning, efter man er blevet meget bedre til at finde måder at føre generne ind i cellerne på og få dem til at sætte sig det rigtige sted i arvematerialet,« siger Thomas Corydon, som arbejder med genterapi på instituttet. På Aarhus Universitet er man netop ved at starte et nyt center for genterapi op, som skal samle stærke forskerkræfter fra hele Danmark.
Genetisk revolution
»Vi er ved at træde ind i den genetiske revolution. Vi lever i den genomiske æra. Vi ved efterhånden meget om menneskets genetiske opbygning, og hvilken betydning den individuelle sammensætning har for at leve et langt og sundt liv,« siger Anders Børglum.
Han påpeger, at man med tiden måske kan afkode hvert menneskes dna og vejlede fok i at undgå at spise bestemte ting, hvis de har bestemte gener, der øger risikoen for allergi eller hjerte-karsygdomme for eksempel. Man kan måske endda lave skræddersyede diæter eller livsstilsplaner, så hver især lever sundest i forhold til, hvad det genetiske setup er lige for den person. Derudover er der muligheden for at lave medicin, der er skræddersyet til det enkelte individs arvemateriale.
»Allergi og den stigende forekomst er stadig lidt af et mysterium for lægeverdenen. Hvis man kunne finde en måde at helbrede det på, så vil det være et kæmpe videnskabeligt skridt fremad. Det generer så utroligt mange mennesker i hverdagen,« siger læge i Astma Allergiforbundet, Maria Skou Rasmussen.