Så godt som alle de hjerneskadede patienter, der kommer i genoptræning, går bedre og mere selvhjulpne derfra. Det fortæller fysioterapeuten Helen Kragh, der arbejder med neurorehabilitering på Regionshospitalet Skive.
Men Region Midtjylland skal spare 540 millioner næste år og endnu mere de følgende år. Derfor foreslår ledelsen at spare ni millioner årligt på genoptræningen af hjerneskadede patienter. Det vil betyde 10 færre sengepladser og afskedigelse af cirka 20 ansatte, vurderer ledelsen.
Det er hovedsageligt mennesker, der er ramt af en hjerneblødning eller blodprop i hjernen, det drejer sig om, fortæller Helen Kragh, der er fællestillidsrepræsentant for fysioterapeuterne i regionen.
- Vi arbejder med at folk skal opnå nogle mål, som er vigtige for dem. At komme op og gå eller cykle igen eller kunne klare sig selv derhjemme. Det er forskellige mål, siger hun.
Skaderne afhænger af, hvor i hjernen man er blevet ramt. Derfor er genoptræningen altid tilpasset den enkelte patient. Fysioterapeuten har typisk 30 eller 45 minutter med patienten om dagen.
- Nogle bliver lam i den ene side, men man kan også blive ramt på andre områder. Få svært ved at strukturere sin hverdag, få svært ved at lægge to og to sammen, at tage tøj på eller simpelthen finde ud af, hvordan man opfører sig, fortæller Helen Kragh.
En kæmpe forskel
Spareforslaget er blevet kritiseret for at kunne ende med at koste samfundet flere penge, end det sparer. For hvis genoptræningen halter, bliver patienterne mere plejekrævende senere og kan have sværere ved at vende tilbage til et arbejde, lyder det fra Hjernesagen og Danske Fysioterapeuter.
Helen Kragh er ikke det fjerneste i tvivl om, at genoptræningen er vigtig for patienternes liv.
- Det gør en kæmpe forskel. Langt de fleste kommer herfra med et bedre niveau i forhold til at kunne klare sig selv og har brug for mindre hjælp, siger hun.
- Jeg ved jo ikke, hvordan det ville se ud, hvis man ikke havde genoptræningen. Men 98 – 99 procent får rigtig meget ud af at være sådan et sted her.
Kan give kortere indlæggelse
Samtidig er Helen Kragh klar over, at der skal spares i regionen, og besparelserne skal findes et sted.
- Jeg tror godt, man kan reducere lidt i antallet af pladser. Af og til kan man se, at vi ikke er fuldt belagt. Men det er klart, at antallet af pladser vil afgøre, hvor lang tid folk kan være der. Man kan jo skære så meget ned, at folk de står på ventelister. Det gør de for eksempel nu til de specialiserede senge i Hammel, siger Helen Kragh.
- Vi kan blive pressede på indlæggelsestiden, så folk skal ud noget hurtigere, for at vi kan tage nye ind. Så når de ikke op på det samme niveau, uddyber hun.
Patienternes genoptræning fortsætter i mindre omfang gennem det kommunale system, når de bliver udskrevet efter forløbet på sygehuset.
- Vi har desværre nogle gange en oplevelse af, at de kommunale ikke er normeret godt nok til at løfte opgaven. Vi har nogle, der ringer herind og er dybt frustrerede, fortæller Helen Kragh.