Retten i Odense idømmer Claus Jensen forvaring for blandt andet overgreb på to mindreårige piger, som han samlede op i sin røde bil.
Dommen er faldet i et propfyldt retslokale onsdag eftermiddag.
Claus Jensen havde på forhånd erkendt overgreb mod to småpiger, men han har nægtet, at der skulle være tale om voldtægt og forsøg på voldtægt. Dog har han krævet at blive fri for straf på grund af utilregnelighed i gerningsøjeblikket grundet psykose.
Retten har dog frifundet ham for fuldbyrdet voldtægt mod den ene af pigerne. Retten vurderer, at der alene har været tale om forsøg på voldtægt.
Pigerne, som var 10 og 11 år, samlede han med nogle ugers mellemrum op i sin røde Opel Astra, og han har forklaret til politiet, at han filmede pigerne, mens han forgreb sig på dem i bilen. Det har han dog afvist under retssagen.
Overgrebene skete i efteråret 2012, og i otte måneder jagtede politiet forgæves "Manden i den røde bil". Omkring 400 mænd på Fyn måtte afgive dna-prøver, men ingen af dem matchede den dna, som gerningsmanden havde afsat på pigerne.
Kun ved et tilfælde blev Claus Jensen alias Nis Bekker Hansen - han har skiftet navn i forbindelse med sagen - afsløret, da der udbrød brand i hans lejlighed i Odense. I lejligheden viste der sig at være masser af sprængstoffer, og manden blev derfor anholdt.
Senere viste det sig, at hans dna-profil var identisk med dna'et fra gerningsstedet, og han blev derfor sigtet og siden tiltalt for overgrebene.
Politiet fandt ud af, at manden angiveligt også stod bag et voldtægtsforsøg på en britisk studerende i Odense, og man afslørede en garage, som ifølge politiet skulle bruge til indespærring af fremtidige voldtægtsofre.
Retten i Odense idømmer fynsk sexkrænker forvaring for blandt andet overgreb på to mindreårige piger, som han samlede op i sin røde bil. Læs her, hvad forvaring er:
* Sammen med fængsel på livstid er forvaring den eneste sanktion i dansk strafferet uden tidsbegrænsning.
* Modsat en anbringelsesdom, som gives til sindssyge kriminelle, er forvaringsdømte egnede til at afsone i et fængsel.
* Afsoningen foregår i Anstalten ved Herstedvester.
* Kun personer, som dømmes for personfarlig kriminalitet og seksualforbrydelser, og som regnes for at være farlige, hvis de er på fri fod, kan idømmes forvaring.
* Efter tre års forvaring - og siden en gang om året - har anstalten pligt til at tage stilling til, om foranstaltningen skal fortsætte.
* Rigsadvokaten har pligt til at sikre, at en forvaringsdømt ikke sidder længere end nødvendigt, men det er op til retten at bestemme, om den dømte kan prøveudskrives, det vil sige løslades.
* Inden der sker prøveudskrivning, vil der i reglen være et længere forløb, hvor den dømte først får ledsaget udgang og siden får lov til at forlade fængslet på egen hånd.
* For at opnå de friheder kan Kriminalforsorgen stille en række betingelser, for eksempel at den dømte skal behandles med medicin, som hæmmer produktion af testosteron og sænker kønsdriften.
* Gennemsnitligt set svarer tidsforløbet omkring det at få bevilget udgang for en forvaringsdømt til, hvis der var tale om en tidsudmålt fængselsstraf på mindst 12 års fængsel.
Kilder: Fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo, Anstalten ved Herstedvester, og Rigsadvokaten.
/ritzau/