Hong Kong, 1997. En tre måneder gammel dreng får en alvorlig influenza. Lægerne kan ikke finde ud af, hvad han fejler. Virussen reagerer ikke på de test, der normalt afslører influenza. Drengens åndedrætsystem går helt i stå, og han dør.

Senere finder forskere ud af, at der er tale om virussen H5N1, som ellers kun findes blandt fjerkræ. Drengen, viser efterforskningen, er blevet passet hos en dagplejemor, hvor børnene legede med høns.

Og så ruller lavinen. Hong Kong slår hele sin fjerkræbesætning på 1,6 millioner fugle ned. Smitten bliver standset i en periode, men i 2003 begynder den at sprede sig igen og når i fugleform til Danmark i 2006. På sin vej har WHO, EU og lokale regeringer brugt millioner og atter millioner på forebyggelse, forskning og influenza-vacciner.

Forskere talte om faren for millioner af døde og omkostninger i milliardklassen, når epidemien først spredte sig til mennesker for alvor.

I dag viser statistikken et noget mildere billede: De seneste fire år er 258 mennesker blevet smittet og 153 døde. I alt. I hele verden.

Virusen faldt i søvn

I Europa er et menneske ikke blevet smittet i næsten et år, og også i Afrika ser epidemien ud til aldrig at have fået fat.

»Allerede dengang var jeg ude at advare om, at man ikke skulle male fanden på væggen. Og nu ser det da også ud til, at smitten er under kontrol ? i hvert fald i Vesten. Noget af det skyldes de indgreb, man har gjort over for smittede fugle. Andet er rent held, fordi virussen ikke er blevet mere smittefarlig, end den er,« siger professor i virologi Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet.

Internationale eksperter snakker om, at virussen »sover«. I Vietnam, som har været et af epidemiens centre, har der for eksempel ikke været et eneste tilfælde i år. I WHO, som leder den internationale indsats mod fugleinfluenzaen, har man haft et roligt år.

»Det har været stille de seneste seks måneder i det meste af verden. Der er heller ikke nogle beviser på, at virussen har fået en større evne til at sprede sig. Vi ser ingen ændringer,« siger Alan Hay fra WHO?s influenzacenter til BBC og hentyder til den store frygt for, at virussen muterer og bliver til en moderne udgave af den spanske syge.

Folk blev vækket

Hos Statens Serum Institut vurderer man risikoen for at blive smittet som menneske for meget lav i Danmark.

»I øjeblikket smitter fugleinfluenzaen kun med meget tæt kontakt med fugle, og det er der jo meget få danskere, der har. Men det betyder langt fra, at alle de tiltag, der er lavet, er overdrevne. Risikoen for, at smitten bliver til en epidemi blandt mennesker, er lige så stor som for et år siden. Men nu har vi et meget bedre beredskab til at håndtere den situation,« siger overlæge Steffen Glismann fra Statens Serum Institut.

I Danmark førte frygten for fugleinfluenza til handlingsplaner og opkøb af influenza-medicinen Tamiflu. Mens medierne nok overreagerede, mener hverken Steffen Glismann eller Allan Randrup Thomsen, at det var en and at ofre så mange ressourcer på fugleinfluenzaen.

»Folk var lullet ind i en overbevisning om, at dødelige epidemier hørte fortiden til. Fugleinfluenza-truslen mindede os om, at de større epidemier stadig eksisterer og kan ramme os. Der vil helt sikkert komme en voldsom influenza-epidemi på et tidspunkt, og nu har vi et beredskab til at tackle en sådan situation,« siger Allan Randrup Thomsen.