Har du et familiemedlem, der lider af en psykisk lidelse, er chancen for at få hjælp af sundhedsmyndighederne ganske små. Sådan beretter Mette Tandrup Madsen, der selv har en datter med psykiske problemer.
- Vores datter blev første gang indlagt, da hun var 14. Hun var indlagt i et halvt år, og i den periode oplevede vi flere gange, at kommunen ikke deltog i opfølgningsmøderne, siger Mette Tandrup Madsen til Dansk Sygeplejeråd, og uddyber.
- Da hun kom hjem, anede vi ikke, hvad vi kunne få af hjælp, så vi var nødt til selv at passe hende 24 timer i døgnet.
Mette Tandrup Madsen har kun formået at få hverdagen til at hænge sammen via en forstående arbejdsgiver og en morfar på efterløn, der kan hjælpe med pasningen.
Og sagen med Mette Tandrup Madsens datter er ikke enestående viser en ny undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd.
Blot 12 procent af de pårørende til psykiatriske patienter svarer i undersøgelsen, at der er god sammenhæng mellem tilbuddene hos kommuner, regioner og praktiserende læger.
Hos landsformanden i pårørendeorganisationen Bedre Psykiatri, Ebbe Henningsen, kan man også nikke genkendende til problematikken.
- Der er store problemer med, at kommunerne ikke er klar til at tage imod, når patienter bliver udskrevet fra psykiatriske afdelinger. Det gør ofte patienterne nervøse og lægger en stor belastning på de pårørende, siger Ebbe Henningsen.
Hos Dansk Sygeplejeråd mener man, at problemet kan løses ved at lade en sygeplejerske have rollen som koordinatorer for hver enkelte psykiatriske patient.
Newspaq