For nogle måneder siden advarede Jordans konge Abdallah om krig og kaos i Mellemøsten, hvis ikke USA ændrede politik i området ved at presse Israel til fredsforhandlinger med palæstinenserne. Jordans konge er sammen med to andre despoter i området – Saudi Arabiens og Egyptens – USA s nærmeste allierede i Mellemøsten. Næstefter Israel selvfølgelig. Hans advarsler blev ikke taget alvorligt.

Hvad venter de på?

I sidste uge kom der gang i forhandlingerne mellem palæstinenserne og israelerne. Det mente mange i hvert fald.

Først var der mødet i Sharm El-Sheik i Egypten mellem Palæstinas Abbas, Egyptens Mubarak, Jordans Abdallah og Israels Olmert. Mødet kom i stand efter, at Hamas erobrede magten i Gaza og for at samle maksimal støtte til præsident Abbas.

Støtten blev ved ordene. Israels ministerpræsident Ehud Olmerts udmelding om kun at frigive 250 af de mere end 11.000 palæstinensere i de israelske fængsler var på ingen måde et tegn på støtte. Tværtimod,

Det var udmeldingen om at overføre 250 millioner dollar af de omkring 780 millioner dollar af palæstinensernes skatteindtjening, som Israel har tilbageholdt i mere end et år, heller ikke. Hvad venter Israel på, hvis de virkelig ønsker fred med palæstinenserne?

Nu hvor præsident Abbas nyder massiv støtte fra hele det internationale samfund, er Israel fortsat i gang med at forhale og opfinde undskyldninger for ikke at komme i gang med de reelle fredsforhandlinger.

Og så var der mødet for den såkaldte Mellemøst Kvartet, der består af FN, USA, Rusland og EU. Det eneste, der kom ud af mødet, var at rette det internationale samfunds fejlslagne politik i Mellemøsten og Palæstina med en endnu større fejl – nemlig ved at udpege den tidligere britiske premierminister Tony Blair til Kvartettens særlige udsending til forhandlingerne om freden i Mellemøsten.

Stop muren

For det første: Nu hvor to af de mest moderate og internationalt anerkendte palæstinensere er dem, der regerer i Palæstina, nemlig præsident Abbas og premierminister Salam Fayad, kan det kun være et ekstra incitament for at fremme dialog, forsoning og forhandlingsstrategi.

Det er nu, at Israel skal presses til andet end ligegyldige indrømmelser. Nemlig at lette palæstinensernes dagligdag og afslutte den økonomiske blokade af de palæstinensiske områder. Men ikke mindst til at stoppe byggeriet af den såkaldte sikkerhedsmur tværs gennem Vestbredden samt den hastige udvidelse af de israelske bosættelser på palæstinensernes jord og marker.

Blair er et dårligt valg

For det andet: udpegning af Tony Blair som fredsmægler er noget af det mest tåbelige i de sidste mange år.

Tony Blair har gennem de sidste fem år fulgt den amerikanske præsident i tykt og tyndt, og sammen har de to hovedansvaret for miseren og kaoset i Irak, Libanon og Palæstina. En mand, der kun nyder anseelse og respekt hos Mellemøstens diktatorer, herunder Israel, kan kun de færreste i Mellemøsten have tillid til.

Tillykke med det prestigefyldte job hr. Tony Blair. Med dig i front som fredmægler er freden i Mellemøsten længere væk end nogensinde.