Det lykkedes ikke franske fagforeninger tirsdag at opnå den øgede støtte, de havde håbet på, mod præsident Emmanuel Macrons planlagte pensionsreform.
Og fagforeningerne afviser at indstille protesterne i løbet af julen.
På den 13. dag i træk med strejker var Frankrigs transportnetværk i knæ tirsdag, hvor også flere skoler var lukket.
Men der var stadig ikke den opbakning, som fagforeningslederne havde håbet på, selv da de ansatte i den private sektor tilsluttede sig de landsdækkende protester.
I en fælles udtalelse siger fagforeningerne på den yderste venstrefløj, at tirsdagens protester over hele Frankrig afspejler en "massiv afvisning" af Macrons planlagte pensionsreform. De opfordrer samtidig til, at reformen bliver droppet.
- Hvis ikke den bliver trukket tilbage, kommer der ingen våbenhvile, udtaler fagforeningerne.
Den mere moderate fagforening CFDT, der er Frankrigs største i antal af medlemmer og har stor indflydelse i den private sektor, tilsluttede sig for første gang protesterne tirsdag.
Ifølge det franske indenrigsministerium deltog omkring 615.000 mennesker på tværs af landet i demonstrationerne mod Macrons pensionsreform.
Det er færre end de 806.000, som deltog, da protesterne var på sit højeste den 5. december.
Den slagkraftige fagforening CGT oplyser, at den talte 1,8 millioner demonstranter på landsplan tirsdag.
Den franske regering ønsker et nyt pensionssystem, der skal være mere ensartet end det nuværende.
Indtil i dag har der været 42 særlige ordninger for alt fra sømænd til balletdansere. De optjener hver især til pensionen på forskellige måder.
Pensionsalderen skal på papiret fortsat være 62 år. Men der vil være klare økonomiske fordele ved at blive to år længere på arbejdsmarkedet.
Bestræbelserne på at hæve pensionsalderen til 64 år i praksis har tirret fagforeningerne, som kalder reformen "en gave til arbejdsgiverne". De vil have den skrottet.
Det nye pensionssystem skal sendes til afstemning i slutningen af februar.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters